Af Elisabeth Windmüller, cand.mag. i
middelalderarkæologi og biologisk antropologi
Så kom den endelig! Den første
skandinaviske bog, der samler alle trådene indenfor
forskningsfeltet biologisk antropologi. Bogen har været
næsten 10 år undervejs, men det har faktisk nok været
en fordel, for læseren præsenteres for mange nye
resultater, og gamle ”sandheder” korrigeres og
uddybes. I bogen behandles grundlæggende og praktiske
discipliner såsom anatomi, osteologiske analyser, arkæologiske
undersøgelser, paleopatologi, demografi og statistik.
Herudover er der kapitler om menneskets evolution,
DNA, retsmedicinske undersøgelser samt om de etiske
overvejelser, man nødvendigvis må gøre sig, når
man skal håndtere humane skeletter.
Bogen er redigeret af Niels Lynnerup
og Pia Bennike fra Antropologisk Laboratorium, Københavns
Universitet og Elisabeth Iregren fra Institutionen för
Arkeologi och antikens historia, Lunds Universitet.
Redaktørerne har beskæftiget sig med biologisk
antropologi i mange år, bl.a. som undervisere, og
mente derfor, at der, efterhånden som flere forskere
og studerende viste interesse for faget, var brug for
en lærebog baseret på eksempler fra Norden. I alt
har 30 forskere fra både Danmark, Sverige og Norge
bidraget til bogen. De mange bidragydere repræsenterer
fagene antropologi, arkæologi, biologi, genetik,
medicin, odontologi og osteologi, hvilket på
fornemste vis illustrerer, at der er tale om et
forskningsfelt, som i høj grad er bygget op omkring
tværfagligt samarbejde.
Som sædvanlig, når der er tale om værker
med mange forfattere, svinger kvaliteten af både form
og indhold fra kapitel til kapitel, men overordnet set
er der tale om en virkelig god grundbog, som er
forholdsvis nem at læse og forstå. Bogen kan dog
ikke stå alene, hvis man f.eks. vil foretage seriøse
osteologiske analyser, dertil er kapitlet om
skeletanatomi for overfladisk. Retfærdigvis skal det
dertil siges, at dette heller ikke er bogens ærinde,
det er nemlig først og fremmest at ”definere de
faglige grænser for den biologiske antropologi og den
humane osteologi i Norden” (fra forordet).
Og, som sædvanlig er det svært at
yde alle forfattere retfærdighed. Jeg har valgt at
kommentere bogen mere overordnet og fremhæve enkelte
bidrag, som jeg finder særligt vigtige eller repræsentative
for faget biologisk antropologi.
For at blive ved det tværfaglige, så
viser de mere ”tunge” kapitler om DNA, statistik
og demografi tydeligt nødvendigheden af at dele
forskningsresultater samt vigtigheden af et godt
kendskab til statistik. Det er især vigtigt at forstå
og bruge statistiske og demografiske metoder, når et
givent skeletmateriale skal fortælle os om levevis og
demografisk udvikling. For nok kan man få sig et
godt, lille gys, når man stilles over for de
enkeltindivider, som har lidt af f.eks. syfilis eller
engelsk syge, men i det store perspektiv er det jo
ikke særlig relevant. Jeg vil også fremhæve de
eksempler, der omhandler retsmedicinske undersøgelser
af forskellig art, det er lidt trykkende læsning, men
samtidig understreges fagets berettigelse, også for
mennesker, der ikke har en decideret faglig interesse
i biologisk antropologi og human osteologi. Her tænker
jeg bl.a. på arbejdet med at identificere de 158
mennesker, der omkom i branden på passagerskibet
Scandinavian Star i 1990. Sådanne sager viser
virkelig, hvor vigtigt det er at et fag som biologisk
antropologi fortsat er i udvikling, og atter pointeres
betydningen af vidensudveksling mellem de forskellige
relevante faggrupper. I den sammenhæng synes jeg også
kapitlet om etik skal fremhæves, dels er det altid en
vigtig diskussion, og dels er det vigtigt i forhold
til fagets fremtid. I denne bog gøres der meget ud af
at afmystificere den biologisk antropologis metoder og
formål. At det til stadighed er nødvendigt at
”forsvare”, at vores forfædre havner i kasser på
universiteternes hylder, så man sidste år i
Holstebro, hvor en kirkegårdsudgravning førte til en
diskussion mellem lægfolk, præster og arkæologer
om, hvor længe gravfreden skal opretholdes på
nedlagte kirkegårde. Men der er også plads i bogen
til mere ”interne” faglige, metodiske
diskussioner, bl.a. i kapitlet om det osteologiske
paradoks, som er et vigtigt begreb indenfor human
osteologi. Dejligt at der nu foreligger en dansk
tekst, som forklarer denne komplekse problemstilling.
Bogen er som sagt bygget op af mange
bidrag, men fremtræder stadig som et hele, hvilket
absolut er en positiv oplevelse. Der er konsekvens i
layoutet, hvilket er rart, men der forekommer dog
manglende bogstaver hist og pist. Og i en enkelt boks
er noget gået galt med billedhenvisningerne. I alle
kapitler brydes teksten af nogle grå bokse, som
fylder alt fra en halv side til to-tre sider. Som
hovedregel bryder jeg mig ikke om den slags, da det
ofte gør en tekst uoverskuelig. Men, i dette tilfælde
må jeg tilsidesætte min irritation, for boksene har
absolut deres berettigelse; de supplerer og uddyber
det givne kapitel på en god måde, og er ofte meget
interessant læsning. Noget andet, der bidrager til at
læsningen for nogle kan forekomme lidt besværlig er,
at bogens tekster er skrevet på henholdsvis dansk,
norsk og svensk. Det er modigt i disse ”anglofile
tider” at insistere på en fælles-skandinavisk
udgivelse, men det er også forfriskende. Personligt
har jeg ikke oplevet det som et problem, at bogen er på
flere sprog, selvom det godt kan virke lidt
forvirrende, når sproget skifter midt i et kapitel.
Biologisk antropologi med human
osteologi får, trods lidt skønhedsfejl, mine bedste
anbefalinger, bare det, at den er udkommet, er godt.
Jeg vil også anbefale bogen til læsere, som ikke
arbejder indenfor de relevante fagområder, men som
bare har interesse i emnet – eller rettere: emnerne.
Der er virkelig noget at komme efter.
