|
100 års udvikling set fra Brørup
Mejeri
Af Kenn Tarbensen,
seniorforsker, Erhvervsarkivet
Jørgen Burchardt
er kendt som en flittig historiker med et stort
forfatterskab bag sig. Hans tidligere værker vidner om
en god sans for at forene erhvervslivets udvikling med
kulturhistoriske aspekter, hvortil kommer en vedholdende
interesse for forholdet mellem arbejdsliv og teknologi.
Alene derfor påkalder Burchardts seneste bog sig
naturlig interesse.
Med denne lille
bog, der tager udgangspunkt i et af landets ældste
mejerier, vil Burchardt række et stykke videre. På
bogens bagside anslås ganske mange temaer. Der står, at
bogen fortæller om ostehistorie, landbrugshistorie,
mejerihistorie, håndværkshistorie, lokal- og
regionalhistorie, branchens historie på nationalt og
internationalt plan samt teknologihistorie. Det er
ganske meget at presse ind i en så lille bog – i
realiteten ca. 95 sider – hvor der tilmed også er blevet
plads til 140 illustrationer. Ret beset er det et
særdeles ambitiøst projekt. Når målgruppen medtænkes
bliver det endnu mere fantastisk: ”Bogen er for alle.
Den kan også tilfredsstille fagfolk med dens
litteraturliste, noter og stikordsregister”.
Da det i
slutningen af 1990’erne blev kendt at Brørup Mejeri
skulle lukke, tog museumsfolkene på Sønderskov (en
herregård lidt nord for Kongeåen, og som er hjemsted for
Holsted-, Brørup- og Vejen-egnens lokalhistoriske
egnsmuseum) initiativ til at udarbejde en
historisk-etnologisk rapport, der blev færdig i 1999.
Rapporten, der blev udarbejdet af Jørgen Burchardt (jf.
s.99 og s.107), er bogens udgangspunkt, men er – såvidt
det fremgår – siden suppleret med yderligere studier.
Den konkrete anledning til udgivelsen hænger altså
sammen med lukningen. Det fremgår egentlig først s.90
(!): ”I 2004 var det helt slut. (…) 120 års
mejerihistorie i Brørup var slut”.
I dette lys giver
bogens undertitel kun ringe mening, ja, den giver sådan
set ikke nogen mening. Der er ikke tale om 100 års
udvikling set fra Brørup Mejeri. Bogen handler om
mejeriets udvikling. Det er også uklart, hvori det
hundredeårige består. 1905 udgør ikke noget
omdrejningspunkt. Historien tager derimod sit
udgangspunkt på bondegården Ladelundgård tæt på Brørup.
Her blev der i 1879 stiftet en landbrugsskole, Ladelund,
der også kom til at rumme et mejeri. I 1884 blev Brørup
Andelsmejeri oprettet. I 1948 enedes andelshaverne sig
om at slutte sig sammen med det nærliggende Maltbæk
Andelsmejeri og mejeriet på Ladelund, men først efter en
masse stridigheder blev et nyt stormejeri – Brørup
Omegns Andelsmejeri – indviet i 1952. Der var da tale om
landets mest moderne mejeri. I 1960’erne var der flere
forsøg på at fusionere med andre mejerier, men hver gang
forhindrede vrangvillige andelshavere projekterne. I
1970 lykkedes det imidlertid. Mejeriet i Brørup var med
til at stifte Mejeriselskabet Danmark (MD). Denne
vigtige begivenhed i dansk erhvervshistorie betød
nedlæggelsen af mange mindre mejerier, der var stærkt
forældede. I første halvdel af 1970’erne blev
bygningerne og produktionsapparatet i Brørup modsat
udbygget. Herefter gik det slag i slag med flere
forskellige ostetyper, især Havarti, og i 1990 var
mejeriet med en produktion på 13.000 tons ost landets
største ostemejeri. Udviklingen inden for MD, herunder
en alliance med konkurrenten Kløver Mælk, bragte dog
Brørup-mejeriet i farezonen. I tilknytning til MDs
innovationscenter i Brabrand ved Århus, fik man i Brørup
flere og flere udviklingsopgaver, mens egentlig
produktion efterhånden blev lagt andre steder. 1997 blev
beslutningen om lukning truffet.
Det særlige ved
mejeriet i Brørup er således osteproduktionen, der tog
fart fra omkring 1900. Mejeriet har gennem årene udført
et betydeligt udviklingsarbejde for at forbedre
ostekvaliteten. I 1800-tallet var dansk ost af en meget
ringe kvalitet. Under et stort landbrugsmøde i Odense i
1900 kunne deltagerne vælge masse af udenlandske oste
fra restaurantens spisekort, men ikke en eneste dansk
ost. De var af for ringe kvalitet. I løbet af
1900-tallet lykkedes det at gøre dansk ost til en
betydelig eksportvare.
Jørgen Burchardt
fortæller historien om denne udvikling, hvori mejeriet i
Brørup har indtaget en vigtig rolle, herunder været
medvirkende til at skabe en stor dansk osteeksport.
Brørup-mejeriet har ikke været den eneste aktør i
udviklingen, og man kunne godt have ønsket sig en lidt
større perspektivering til branchen som helhed – bogens
titel lover nok lidt for meget. F.eks. bliver der gjort
en del ud af eksportforhold, men det nævnes ikke, at den
amerikanske koncern Kraft Foods netop holdt sit indtog i
Danmark ved i 1956 at købe Danmarks dengang største
ostefirma, Peder Jensen Ost A/S. Og Høng Ost, hvis
grundlægger, Rasmus Hansen, der startede i 1905 og bl.a.
påbegyndte produktion af en dansk version af camembert,
nævnes heller ikke. Bogen ”Høng – et mejerihistorisk
vingesus. En beretning om ostepioneren Rasmus Hansen og
Høng virksomhederne 1907-71”, skrevet af Høngs
forhenværende direktør Knud Hansen og udgivet af Arla i
2003, nævnes heller ikke i Burchardts ellers grundige
litteraturliste.
Disse mangler
opvejes i rigt mål af afsnit og passager om den
teknologiske udvikling, ostetyper m.v., der er relevante
for forståelsen af den øvrige historie. Det betyder
samtidigt, at bogen flere steder kan virke lidt
fragmentarisk, men som helhed lykkes det forfatteren at
forene de mange temaer i en glidende fremstilling.
Bogen efterlader
et klart indtryk af et emne, der er langt større, end
det har været muligt at udfolde i denne bog, ja, om en
branche, der fortjener at blive genstand for yderligere
udforskning og en samlet fremstilling. |
|
|
