BogFeature
Prygl og spidsrod

 – Danske soldater i 1700-tallet

Af Henrik Nedergaard Olsen, Vejle Stadsarkiv

Det starter med en trykfejl. Forfatterens navn er P. Fr. Rist.

Peter Frederik Rist (1844 – 1926) blev officersaspirant i 1864. I marts samme år afgik han til 9. bataillon i Fredericia. Den 18. april blev han såret under stormen på Dybbøl. Efter han var helbredt, deltog han som reserveløjtnant i resten af feltoget. Han gennemgik herefter en militær karriere, og sluttede som chef for 15. bataillon i Kastellet i København.

Rist er bedst kendt som forfatter. Efter en række tidsskriftartikler udgav han i 1884 Fra Støvlet-Tiden. Senere blev han medredaktør af det populærhistoriske tidsskrift Musæum. I 1888 blev han medarbejder på Meddelelser fra Krigsarkiverne og fra 1896 var han leder af Generalstabens krigshistoriske arbejder. Rist skrev desuden skønlitteratur. En af hans mest kendte værker , er hans poetiske debutbog fra 1889 En rekrut fra 64.

Prygl og Spidsrod er en genudgivelse - i nutidig retsskrivning - af væsentlige dele (overvejende Anden Bog) af Rists i 1884 udgivne Fra Støvlet-Tiden. Kulturhistoriske Bidrag til det attende Aarhundredes Karakteristik. (Efter trykte Kilder). Den handler om soldaternes vilkår og forhold i København - og andre garnisonsbyer - i 1700-tallet. Soldaterne var ofte fattige, og blev brutalt behandlet af deres foresatte. Mange endte som tiggere når de blev afskediget efter endt tjeneste.

Spidsrod er en militær pryglestraf. Den dømte går i bar overkrop, og bundet på hænderne trækkes han af to soldater mellem to rækker menige soldater, der prygler delinkventen med hasselkæppe. Bag ved hver række soldater står officerer der prygler de soldater der ikke prygler den dømte. En strafudmåling på tre gange spidsrod mellem 300 mand er foretaget ofte. Det vil sige at delinkventen fik 900 slag i alt. Normalt ansås det for en dødsstraf ved ni gange spidsrod, hvilket var 2.700 slag. Under Frederik IV´s landmilits fra 1701, skulle karle og unge husmænd deltage i militsen fra de var 18 år gamle til de var 45. Hver søndag skulle møde til eksercits ved kirken efter gudstjenesten. Første gang man udeblev fra eksercitsen, blev man idømt 3 års ekstra tjeneste. Anden gang skulle man løbe tre gange spidsrod. Tredje gang blev man henrettet eller fængslet på livstid. ¹⁾

Soldater udgjorde med deres familier en stor del af befolkningen i København og de øvrige garnisonsbyer i 1700-tallet, og deres forhold gjorde, at der ofte var konflikter med den civile del af indbyggerne. Soldaterne og soldaterlivet i 1700-tallet er i den samtidige litteratur beskrevet negativt og oftest moralsk fordømmende. Denne opfattelse er videreført i den senere militærhistoriske litteratur, bl.a af P. Fr. Rist. Karsten Skjold Petersen har i Geworbne krigskarle (udg. 2002) modificeret den klassiske fremstilling af den hvervede soldat som drikfældig, tyvagtig, voldelig og illoyal. Mon ikke en undersøgelse af de udskrevne soldaters forhold også ville resultere i en ændret opfattelse?

Prygl og Spidsrod giver generelt et godt indtryk af det ofte hårde soldaterliv i 1700-tallet. Uden at have genlæst hele originaludgaven, virker Prygl og Spidsrod tro mod originalen. Jeg vil opfordre redaktørerne til at fortsætte med at udgive resten af ”Fra Støvlet-Tiden”. Jeg kan kun anbefale bogen til alle, der har interesse for soldaterlivet i perioden.

¹⁾ Kilde til oplysninger om spidsrod: Wikipedia