BogFeature
Sigøjnere - 1000 år på kanten af Europa

Af Winnie Maria Bak, cand. mag i Historie og Mellemøststudier

Duoen Fenger-Grøndahl er hhv. idehistoriker og journalist, og især Malene Fenger-Grøndahl er kendt for sit arbejde med integration og etniske minoriteter. Sammen udgav de i 2004 bogen Flygtningenes danmarkshistorie 1954-2004, der går lige så grundigt til værks som deres nye bog om romaer i Europa.

De to forfattere skriver selv i deres indledning, at før de begyndte at indsamle materiale til denne bog, var deres viden om romaer stort set ikke-eksisterende. Det må man sige, de har rådet bod på. De har bestemt også rådet bod på undertegnedes manglende viden.

Sigøjnere – 1000 år på kanten af Europa er blevet til på baggrund af en lang række skriftlige og elektroniske kilder, herunder politiske rapporter og ngo-undersøgelser, men også i høj grad på baggrund af forfatternes mange rejser rundt i Europa, hvor de har besøgt og interviewet romaer.

Bogen er på 408 sider og er opdelt i 9 kapitler, der hver omhandler et nyt land og de vilkår landets romabefolkning lever under. Kapitel 9 omhandler dog hele Skandinavien.

Bogen beskriver, hvordan romaer oprindeligt stammer fra Indien, at roma betyder menneske og er det navn, de bruger om sig selv – og ikke sigøjner som er den udbredte betegnelse blandt ikke-romaer, at de ikke er et tyvagtigt, knivstikkende og promiskuøst folkefærd samt hvorfor det egentligt er, at de rejser rundt som de gør. Alt i alt forsøger bogen at informere og gøre op med alle de fordomme, romaer altid – og stadig må – lægge ryg til. Både i øst- og centraleuropa, men også i allerhøjeste grad herhjemme. Det skal dog indskydes, at der er forholdsvis gode forhold for romaer i Makedonien. Men så er det også sagt.

Romaernes historie er dybt påvirket af den mistænkeliggørelse og forfølgelse de gennem tiderne har været udsat for. Undertitlen på kapitlet om Tyskland er da også ”Europas sorte jøder”. Omkring 500.000 romaer omkom under 2. verdenskrig. Ifølge den nazistiske ideologi var romaer  ”racemæssigt underlegne” og blev derfor – ligesom jøderne – forfulgt og udryddet alene på baggrund af deres etnicitet. De blev udsat for tvangsarbejde, tvangssteriliseringer, massedeportationer og massehenrettelser.

Men ligesom der efter 2. verdenskrig ikke blev talt om forfølgelsen af romaerne, således taler man heller ikke om romaers vilkår i dag. Om hvordan kvinderne er blandt de ulykkelige ofre for trafficing, hvordan de tjekkiske myndigheder i en periode fra 1970’erne til 1990’erne benyttede tvangssterilisering som middel til at bremse befolkningsvæksten blandt romaer, hvordan mange romaer er tvunget til at rejse rundt, fordi ingen lande vil skænke dem opholdstilladelse, hvordan de fleste af de fastboende romaer bor i ghettoer, hvordan de – også i Danmark – anbringes i specialklasser og allerede på forhånd er opgivet, fordi de jo stort set aldrig møder op og ikke laver noget. Dette har naturligvis den selvforstærkende effekt, at hvis man intet lærer i skolen, er der jo ingen grund til at gå derhen!

Mest rystende er det dog nok at læse om romaer i Danmark, fordi vi skal forestille at være et humant og moderne land. I forsommeren 2006 sad 1400 afviste asylansøgere på de danske asylancentre. Disse er i såkaldt udsendelsesposition og kan i teorien sendes ud af landet med politiets hjælp. I praksis kan mange af dem dog ikke udvises med tvang, fordi deres oprindelseslande nægter at tage imod dem. Det drejer sig blandt andet om irakere og romaer fra Kosovo. Flere gange i perioden 2002 til 2004 opstod der diplomatisk kriser, fordi den danske regering tvangsudsendte afviste asylansøgere, der led af alvorlige psykiske sygdomme, som der ikke var kapacitet til at behandle i Kosovos sundhedsvæsen. Men nu skal man naturligvis heller ikke ynke romaer mere end højst nødvendigt – det er jo ikke kun dem, der udsættes for den behandling af Danmark. Det sker for afviste asylansøgere fra andre lande også!

Bogen er som sagt på over 400 sider og omhandler romaer i hele Europa. Det er noget af en mundfuld, og der kunne skrives mange flere linjer om den. Det er en klart anbefalelsesværdig bog ,hvis man vil vide noget mere om romaer, deres kultur og deres vilkår. Der findes nemlig ikke mange samlede undersøgelser af romaer som folk og som minoritet. Man får et rigtig godt indblik i det vakuum, der opstår mellem romaernes selvopfattelse og omverdenens opfattelse af romaer, og hvordan det skaber en ond cirkel mellem ikke-romaers fordomme og romaers mistro over for alle andre end deres egen gruppe. Endnu engang tommelfingeren op til de to forfattere.