|
Af
Gitte Bergendorff Høstbo
Ja så gjorde Worsøe det igen for
femte gang. Siden den første ”Find dine rødder”
udkom i 1987, er den blevet efterfulgt af nye udgaver -
senest bogen ”SLÆGTSHISTORIE” med nye
informationer og vejledning i slægtsforskning. Letforståelig
for en nybegynder men stadig interessant for den
mere erfarne slægtsforsker.
Det skal først siges om den nye udgave
af bogen ”SLÆGTSHISTORIE” at der er meget som er
det samme fra forrige udgave af bogen. Men mest iøjnefaldende
er de mange flotte billeder og illustrationer, som gør
bogen levende og med alle de gode råd får man lyst til
at gå i gang lige med det samme. Ja – man kan næsten
ikke vente på at få lavet slægtens stamtræ så
hurtigt som muligt. Men det er jo netop det, bogen fortæller
dig; at det
gælder ikke om at lave stamtræet hurtigt, men at lave
det grundigt og finde de rigtige gode kilder til at få
kød på vor fædrende og
mødrende slægt og deres
livshistorier.
Forskning i slægten er og blive ren
forskning i fortidens historie, her bare i sin egen slægts
historie, som kan sidestilles med
samtidshistorien. Før i tiden var slægtsforskning kun for adelige og
kongelige personer, men er med tiden blevet en voksende
interesse blandt alle samfundsgrupper.
Den første lærebog kom i 1931,
skriver Worsøe - senere blev den revideret og har
dannet grundlag for alle seriøse slægtsforskeres
arbejde.
Men al slægtsforskning starter hjemme
og hos slægtninge, fortæller Worsøe. Enhver slægtsforsker
finder sin egen måde at søge enten forfædre eller
efterkommere af en bestemt ane på. De mange kilder som
nævnes i bogen er rigtige gode tips til at arbejde sig
igennem de meget store mængder af informationer, der
findes såvel på lokalarkiverne samt på de landsdækkende
arkiver. Begge dele er nøje beskrevet i den nye bog.
Ligeledes kan man som slægtsforsker finde mange nyttige
informationer på private hjemmesider.
Når man som slægtsforsker begynder
sin slægtsforskning, vokser interessen langsomt for
flere informationer vedr. emnet. Derfor kan det være en
god ide at melde sig ind i en slægtshistorisk forening
eller holde en eller anden form for tidsskrift, der kan
fortælle noget om slægtsforskningens mangfoldige
muligheder eller fortælle noget om tiden, hvor netop
den ane, man arbejder med, levede. Bøger med trykte slægtsoversigter
kan være gavnlige, navnlig hvis man kan finde en af
sine aner i netop sådanne kilder.
Det er vigtigt at holde systematisk
rede på sine optegnelser. Dertil er benyttelsen af et
edb-program til de fundne optegnelser uundværligt. Her
kan man holde rede på, hvem der er hvem, og hvordan slægten
hænger sammen. Som Worsøe nævner, skal man huske på,
at programmerne kun er et godt hjælpemiddel, som på
ingen måde kan tænke selv. Alt hvad programmerne gør, er det vi beder dem om at gøre -
så det kræver, at man sætter sig ind i programmernes
terminologi. Har man gjort det, er det sjovt at kunne
udskrive slægtstavler og efterslægtstavler m.m. I
bogen nævnes rigtig mange gode fif til, hvad
programmerne skal kunne, og mange gode slægtsbegreber
som bruges i benyttelsen af disse.
At vide hvem oldefar stammede fra kræver,
at vi sætter os ind i historien om navneskikke. Det er
jo ikke en hvem som helst Jens Hansen, vi er slægt
efter, og vi vil jo gerne finde den rigtige stamfar,
hvis der i et sogn findes flere Jens Hansener født i
samme år.
Navnenes betydning kan også spille en
historie, hvis vi ved, hvem vi er opkaldt efter. Ofte
blev fædre og mødre opkaldt efter slægtninge i
familien. Som slægtsforsker er det jo sjovt at vide,
hvem netop denne forfader var. Bogen indeholder et meget
spændende afsnit om navneskikkene og betydning af
disse. Også den nye navnelov nævnes i denne nye udgave
af ”SLÆGTSHISTORIE”.
Det største problem for slægtsforskerne,
bare vi når et par generationer tilbage i tid, er, at
kilderne er skrevet med en sirlig skrift kaldet gotisk.
Bogen fortæller grundigt om de gotiske alfabeter samt
om skriftens historie. Derfor - lær gotisk på f.eks.
en aftenskole. Kan man først læse det gotiske, kan man
komme meget langt i kilderne, der kan fortælle noget om
slægtens medlemmer i gamle dage. Man skal faktisk ikke
længere tilbage end før 1870, før det kan knibe med læsningen.
Hvilken type kilder kan man så finde?
Ja, det må siges, at disse er så flot beskrevet i
bogen, at det næsten føles som om man sad med dem i hånden,
når man læser bogen.
Alt hvad der findes i kirkebøgerne er
så fyldigt beskrevet, at man ikke er i tvivl om noget
som helst ved afsnittets slutning. En imponerende
beskrivelse. Alt fra fødsel til død til kilder om
soldater og fast ejendom m.m. Også informationer om
administrationens opbygning er velbeskrevet.
Mange har slægtninge i udlandet og for
os der har det er det altid et spørgsmål: Hvor finder
jeg informationer om de udenlandske forfædre eller slægtninge?
Mange har slægtninge i udlandet og for os der har det er det altid et
spørgsmål; Hvor finder jeg informationer om de udenlandske forfædre eller
slægtninge?
Bogen har et fint lille afsnit om udenlandsk slægtsforskning. Her kunne jeg
personligt godt have tænkt mig en mere fyldestgørende beskrivelse om dette
emne. Der nævnes tidsskrifter m.m. som måske kan være en start til hvem og
hvor jeg kan henvende mig til, hvis jeg vil begynde min udenlandske
forskning. Worsøe nævner også enkelte fine hjemmesider som kan bruges til at
finde aner og efterkommer.
Men noget meget positivt der kan siges
om bogen er den meget flotte litteraturvejledning, som
kan give enhver slægtsforsker mange søvnløse
nattetimer i læsning af de mange spændende kilder der
her er nævnt.
Alt i alt en meget flot efterfølger af
bogen ”SLÆGTSHISTORIE” fra 2001.
Kun rosende ord fra mig om bogen ”SLÆGTSHISTORIE”
2005.
|
