|
Af
Cand.mag. Mikkel Leth Jespersen
Dansk
byhistorie er i disse år inde i en højkonjunktur såvel
i forhold til antallet af udgivelser inden for området
som i forhold til kvaliteten af de mange udgivelser. Sønderborg
i 750 år – tværsnit og perspektiver er et
interessant, velskrevet og vellykket bud på, hvordan en
bys historie kan skrives, uden at historien blot bliver
én lang kronologisk fortælling, hvor man ligesom forsøger
at inddrage alt det der vides om byen, som historien
skrider frem. Den er heller ikke bare en historie om Sønderborg,
men en historie om mere generelle træk i den historiske
udvikling, hvordan de afspejles i Sønderborgs historie,
og hvordan Sønderborg igennem historien er indgået i
større sammenhænge. Bogen er en del af fejringen af
750 års jubilæet for første gang navnet Sønderborg nævnes
i en bevaret kilde.
Det
første kapitel “Sønderborg i middelalderen” er
skrevet af Lennart S. Madsen (Haderslev Museum). Dette
kapitel adskiller sig fra de øvrige af bogens kapitler,
da det kun beskæftiger sig med middelalderen – og
derved er periodisk og ikke tematisk styret. Det er en
ganske god idé, da det formentlig ville virke
anstrengt, hvis alle de øvrige afsnit skulle trække trådende
helt tilbage gennem middelalderen (enkelte af de andre
kapitler har dog sådanne tilbageblik). Det ville også
være uhensigtsmæssigt, hvis denne tidlige og formative
periode i byens historie blev helt udeladt.
De
efterfølgende fire afsnit beskæftiger sig alle med
forskellige temaer af Sønderborgs historie fra ca. år
1500 og frem til i dag. Først kommer Peter Dragsbos
(Museet på Sønderborg Slot) kapitel om “Byplan og
bebyggelse”. Dette kapitel handler om byens huse og
deres placering. Hvilke typer af huse boede Sønderborgs
borgere i, og hvordan var de placeret? Hvilke
konsekvenser fik de store ødelæggelser under krigen i
1864, og hvad betød industrialiseringen for byens
udseende? Det er nogle af de spørgsmål, Dragsbo
besvarer i kapitlet.
Dernæst
følger et kapitel om “Levebrød og indflydelse” af
Kim Furdal (Institut for sønderjysk Lokalhistorie,
Aabenraa). I dette kapitel bevæger vi os fra husene og
over til de mennesker, der boede (og bor) i byen.
Hvordan ernærede byens indbyggere sig, og hvordan blev
byen styret? Vi følger handel, håndværk og søfart,
som frem til industrialiseringen var borgernes primære
erhverv. Korte glimt får vi også af nogle af de
familier og personer, som i længere perioder havde stor
indflydelse i byen.
I
det følgende kapitel skriver Jesper Thomassen
(Landsarkivet Odense) om Sønderborgs udvikling “Fra
markedsby til service centre”. Det er især i
Thomassens afsnit, at perspektivet udvides fra selve Sønderborg
til byens interaktion med den omkringliggende verden –
Slesvig, Danmark og Tyskland. Flere forskellige temaer
indgår naturligvis i dette store perspektiv. Den
politiske udvikling spiller en stor rolle især i
forhold til det skiftende statslige tilhørsforhold,
1864 og 1920. Også den handelsmæssige udvikling
behandles herunder især konkurrenceforholdet til
Flensborg, som har spillet en betydelig rolle i det
meste af Sønderborgs historie. Et sidste tema, som står
centralt i Thomassens fremstilling, er infrastrukturen,
som naturligvis også spillede (og spiller) en betydelig
rolle i Sønderborgs forhold til omverdenen.
Bogens
sidste kapitel er skrevet af Inge Adriansen (Museet på
Sønderborg Slot) under titlen “En by i grænselandet
mellem dansk og tysk”. Det er ikke tilfældigt, at
dette spørgsmål, som om noget har påvirket byen,
tages op i et selvstændigt afsnit. Adriansen gennemgår,
hvorledes det danske og det tyske sprog siden
middelalderen eksisterede side om side – som det
gjorde i alle Danmarks andre købstæder. Først fra
midten af 1700-tallet begyndte sproglige konflikter at
dele byens indbyggere, som det i større eller mindre
grad har gjort det frem til i dag. Et af de væsentlige
aspekter i Adriansens kapitel er skolevæsenet, som blev
en kampplads for de to grupperinger, og de to stater der
gennem skolevæsenet på skift har haft mulighed for
henholdsvis at fordanske og fortyske.
Sønderborg i 750 år – tværsnit og perspektiver er flot
illustreret med blandt andet fotografier, kort og
tabeller, men der skal ikke herske tvivl om, at bogen er
ren faghistorie og ikke populær formidling. Det er min
opfattelse, at det kun er den mere end almindeligt
historieinteresserede sønderborg-borger – som der
vistnok er forholdsvist mange af – bogen henvender sig
til. Udover de fem kapitler er bogen forsynet med mindre
temaartikler om forskellige aspekter af Sønderborgs
historie. Bagest i bogen findes udover noteapparat og
register en tidsliste over “Sønderborg år for år
– i 750 år”. |
|
|
