BogFeature
Thorvald Stauning - Demokrati eller kaos

Af Johnny Laursen

Dette er en biografi, som har været længe ventet, og som på sin vis har været længe undervejs. Der har trods de mange biografiske hyldestskrifter om Thorvald Stauning og trods Hans Lyngby Jepsens litterære biografi fra 1979 ikke før nu eksisteret en autoritativ politisk biografi over den socialdemokratiske politiker. Hertil kommer, at arkivchef på Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, Henning Grelle, har lagt i kakkelovnen til det store arbejde gennem mange års studier af arbejderbevægel­sens historie i Staunings epoke. Nu har han altså taget den opgave på sig at skrive en biografi over denne den socialdemokratiske arbejderbevægelses måske mest myteomspundne politiske leder. Forfatteren er da også gået til opgaven med uhyre respekt for sit forehavendes monumen­tale karakter. Man fornemmer endda, at bevidstheden om udfordringens størrelse er så stor, at forfatteren måske ikke havde påtaget sig opgaven, havde det ikke været fordi, skildringen af Thorvald Stauning i Søren Mørchs 25 statsministre fra 2004 havde udfordret ham dertil. Det skylder man Søren Mørch tak for.

Henning Grelle er en af de historikere, som ved mest om Danmarkshistorien i slutningen af det 19. århundrede og i de første tiår af det 20. århundrede i almindelighed og om arbejderbevægelsens faglige og politiske historie i særdeleshed. På baggrund af sine talrige studier af ikke mindst fagbevægelsens historie har han haft et særligt gunstigt udgangspunkt for at forklare en politisk karriere, som blev grundlagt på et tidspunkt, hvor arbejdsbevægelsens faglige og politiske organisationer var tæt sammenvævede i arbejdernes dagligliv og kamp for at gøre sig gældende i samfundet. Det giver skildringen af Staunings tidlige karriere i fagbevægelsen og i Socialdemo­kratiet en helt særlig kvalitet, at den er skrevet med en så dyb indsigt i de faglige organisationers arbejde, i forholdet mellem arbejder og arbejdsgiver i tobaksindustrien omkring århundredeskiftet og i forholdet mellem parti og fagbevægelse. Det samme gælder beskrivelsen af Staunings tidlige karriere i partiorganisationen og hans tidlige parlamentariske erfaringer. Her åbner sig en svunden verden. Man møder her detaljeret og grundigt de politiske vilkår under valgloven før 1915 og i de komplicerede allianceforhold mellem Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet. Perioden omkring Staunings tidlige karriere og opstigen til en national leder af Socialdemokratiet er da også et af værkets absolutte tyngdepunkter. Man kan i øvrigt ikke helt befri sig for den tanke, at forfatterens stærke engagement i denne skildring til en vis grad afspejler en uudtalt mandejævning mellem Stauning og en af Søren Mørchs favoritter, Venstrepolitikeren I.C. Christensen. Der mærkes i det hele taget gennem fremstillingen en stærk sammenhæng mellem disse formende politiske erfaringer i tiden frem til mellemkrigstiden og Staunings handlemåde og erfaringshorisont gennem 1930erne. I så henseende er denne del af biografien i høj grad en nøgle til at forstå Staunings syn på arbejdernes politiske rettigheder, på sociale fremskridt og hans håndtering af de indre programmatiske og taktiske konflikter i den socialdemokratiske arbejderbevægelse, da han senere blev partileder og statsminister. Betoningen af tiden før Staunings statsministertid har yderligere en heldig virkning. Ved at have Staunings politiske kampår som udgangspunkt i stedet for som oftest at tage udgangspunkt i forestillingen om 1930ernes og 1940ernes uomtvistede statsmand ’åbner’ forfatteren fremstillingen således, at Staunings politiske resultater i mindre grad fremstår som naturgivne resultater og i højere grad fremtræder som resultat af en møjsommelig politisk kamp. Herved rykker politikken i centrum.

Grelle gør gennem hele biografien meget ud af at skildre Staunings politiske verdensbillede, som i høj grad var præget af dagens sociale og politiske udfordringer frem for af ideologiske og programmatiske forestillinger. Stauning var, understreger Grelle gang på gang, ikke ideolog, og hans politiske verdensbillede var frem for alt præget af en inderlig demokratisk overbevisning. Selv om Staunings forestillinger om socialisme stedse bevægede sig indenfor prioriteringen af folkestyrets stabilitet og udvikling, så forblev han dog også socialist. Forfatteren har på baggrund af Staunings pragmatisme haft en svær opgave med at skildre Staunings politiske visioner. Men det træder dog frem, at Stauning ikke var mere pragmatisk, end at han havde stærke meninger om det danske samfunds fremtidige udvikling. Eftertidens opfattelse af Stauning som en national samlingsfigur og forestilling om en nærmest frivillig tilslutning på tværs af partierne til det, som nu til dags opfattes som begyndelsen på velfærdsstaten, har således udvisket centrale aspekter af Staunings politiske rolle og verdensanskuelse. Staunings person, hans solide greb om magten og den gradvise reformpolitik var stærkt omstridt i samtiden. Det træder klart frem i skildringen af 1930erne. Grelle viser imidlertid også, hvorledes samarbejdet med de radikale og Socialdemokratiets udvikling til et bredt folkeparti frem mod 1930erne gav Stauning tiltro til en støt og gradvis udvikling af de sociale og politiske reformer. Billedet af Staunings ’samfundspolitik’ bliver dog vanskeligere at følge efterhånden som 1930ernes ad hoc krisepolitiske forlig begynder at præge den politiske udvikling. Dette er formentlig en afspejling af den korte horisont for politiske beslutninger i 1930erne, og af krisepolitikkens karakter af mere kollektive og specialiserede beslutningsprocesser.

Som i alle politiske biografier vanskeliggøres den personcentrerede fremstilling efterhånden som Stauning når frem til statens ror, og efterhånden som den biograferedes liv sammenflettes med den politiske Danmarks­historie. Det gælder visse aspekter af især udenrigs­politikken og forsvarspolitikken gennem 1930erne, hvor ikke alene statsministerens, men også nationens handlingsspillerum gradvist indsnævrede sig under indtryk af truslen fra det nazistiske Tyskland og den tiltagende krigsfrygt. På det første område gælder det således, at den latente rivalisering mellem P. Munch og Stauning i udenrigs- og forsvarspolitiske spørgsmål ikke træder stærkt frem. Stauning havde selv spillet en aktiv rolle under første verdenskrig, og hans statsministerielle diplomati må have været en udfordring for udenrigs­mini­steren. På det forsvarspolitiske område vises den opstigen af socialdemokratiske ’ungtyrkere’ som Hedtoft, H.C. Hansen og Hartvig Frisch, som udfordrede Social­demo­kratiets hidtidige pacifistisk orienterede linie og repræsenterede en refleksion over de tyske partifællers politiske erfaringer i kampen mod nazismen. Der er her mange fine dyk ned i de indre partitaktiske udviklinger i Socialdemokratiets i 1930erne, specielt omkring grundlovsarbejdet 1939 og forsvarsordningen, men man savner nu alligevel lidt mere om Staunings forhold til disse unge løver og specielt om udkrystalliseringen af Hedtoft som den oplagte tronarving. Udfordringen til biografigenren er dog stærkest i skildringen af besættelses­tiden, hvor store nationale spørgsmål prægede statsministerens liv, og hvor denne i vidt omfang blev indbegrebet af og symbolet på samarbejds­politikken. 

Der er tale om et imponerende og grundigt kildearbejde, som i ganske særlig grad kaster nyt lys på de formende år i Staunings karriere frem til mellemkrigstiden, men som også understreger hans politiske indsats indenfor bevægelsen og brydningerne med de borgerlige partier. Arbejdet er gennemsyret af respekt for den biografiske genre og for genstanden for biografien. I det store og hele fremstilles mandens styrker og svagheder, sejre og nederlag uhyre balanceret og nuanceret. Man mærker dog også sympati for Stauning i skildringen af dennes vanskeligheder. Men i hvert fald denne læser vil erindre, at der ikke er noget fortilfælde for en nuanceret biografi over Staunings politiske liv at sammenligne med. Ser man bort fra de hagiografiske skildringer af Staunings liv og virke synes de hidtidige forskningsbidrag i høj grad at placere sig på den ene side som en biografisk jagt på mennesket bag politikeren og på den anden side som en reformismekritisk jagt efter ideologien bag mennesket. I det perspektiv er det enestående at læse en studie, som tager Staunings politiske ideer og stræben alvorligt. Der mærkes da også visse steder gennem arbejdet en vis irritation hos forfatteren, hvor denne konfronterer den hidtidige forskning eller den verserende Stauningmytologi. Det er en kvalitet, for sådanne steder mærkes i særlig grad nerve. Man kunne endda her og der ønske, at forfatteren havde sluppet sin irritation mere løs.Der er specielt èn nerve, som løber gennem arbejdet. Det er, at Stauning ikke bare er en bemærkelsesværdig skikkelse i Danmarkshistorien, fordi han var en statsmand med et stort format, eller fordi han var en formidabel lederskikkelse, som har antaget mytologiske dimensioner i samtiden og eftertiden. Henning Grelle har mindet os om, at Stauning først og fremmest var en socialdemokratisk politiker, som blev drevet frem af ønsket om sociale og politiske reformer, og som i sin samtid blev bekæmpet af stærke modstandere af samme årsag. Han var en partipolitiker, som ganske vist i afgørende situationer satte folkestyrets stabilitet i første række, men blev ikke af den grund en nærmest upartisk statsmand eller et nationalt ikon. Grelle har i den forstand krævet Stauning tilbage til den socialdemokratiske arbejderbevægelses historie. Han har derved bidraget til at bringe politikken tilbage i den politiske biografi. Ved at give os et blik ind i arbejderbevægelsens indre magtstrukturer i en afgørende epoke af Danmarkshistorien har han videre mindet os om, at der også i det danske samfunds stærkeste magtfaktor var politiske brydninger. 

”Hørte I Braget, da Egen faldt”, skrev Tom Kristensen i Politiken den 4. maj 1942 i anledning af Staunings død. I vor moderne nutid er det svært at begribe de politiske naturkræfter, som var på spil i Staunings tid og rækkevidden af den indsats han ydede for de sociale fremskridt og for samtidens folkestyre. Det er også svært at forestille sig den modstand han mødte hos sine borgerlige modstandere. Selv for disses arvtagere i nutiden. Men da denne autoritative politikerbiografi landede på bordet, mærkede man ekkoet af samtidens kamp for sociale fremskridt og politisk ligeberettigelse. Det er en betydelig bedrift.