BogFeature
Taget af tyskerne

Af Steen Uffe Tommerup

Taget af tyskerne er et digert værk med mange lag og lader sig som sådan ikke beskrive i enkeltheder. Bogen bevæger sig ad så mange spor og med ganske mange nuancer.

Ved læsning sad denne læser med tanken om, at titlen kunne have været mere velvalgt. Selvom den naturligvis har sit udgangspunkt i det at være blevet Taget af tyskerne, og de konsekvenser dét måtte have. Konsekvenser som ikke kun rakte til den fangne, men også skulle vise sig at påvirke generationerne efter. Titlen som slog mig var: Var det dét værd.

Var det dét værd er nemlig et gennemgående spørgsmål som Sven Arvid Birkeland stiller stort set alle interviewede personer. Spørgsmålet er stillet retrospektivt som, at hvis man dengang havde kendt til konsekvenserne på kort og lang sigt, ville man da have valgt, som man gjorde? Efterkommerne er ligeledes blevet spurgt om de mener, at prisen var værd at betale.

Bogen har som grundlag et utal at interviews, foretaget af forfatteren og hans hustru, som har rejst landet tyndt for at tale med dem, som blev taget af tyskerne, og bødlerne, samt generationerne efter. Dét er der kommet et bemærkelsesværdigt godt resultat ud af.

Forfatteren lader i vid udstrækning de implicerede tale deres eget sprog, vælge deres egne ord, fortælle deres egen historie – uden at forsøge at få dem til at sige mere end de vil. Dette selvom nogle er bedre fortællere end andre og er mere eller mindre velovervejede ved betragtning af egen historie.

Som sådan kan værket kaldes grundforskning. Birkeland tager afsæt i langstrakte konsekvenser af fangenskab, internering og tortur, hvilket ikke i dette omfang synes at være gjort om besættelsestiden. Enkeltværker om oplevelser og efterliv eksisterer, men her sidder man med et samlende værk. Bogen lægger sig efter min opfattelse i en tidsaktuel genre, hvor tortur er fremtrædende i den offentlige dagsorden. 

Birkeland tager bl.a. afsæt i sit virke på Rehabiliterings- og Forskningscentret for torturofre, hvorved bogen får en god bund og en god indføring i torturen som væsen og de definitioner, som forskningen bruger - om både selve torturen og eftervirkningerne.

Denne viden og videnskab er herefter brugt til at undersøge ofrene og bødlerne under Danmarks besættelse. Bogen er skrevet flot på tidens præmisser, således forstået, at den forholder sig ganske nøgternt til, at man i efterkrigsårene ikke så på torturofrene (og deres bødler) på samme måde, som det gøres i dag. Bogen er dejlig fritaget for fordømmende ord overfor den tid, som ikke gjorde handling og hjalp de ofre, der kunne have haft brug for hjælp. Den hjælp, der blev givet, beskrives naturligvis. På den måde kommer værket indirekte også til at vise os, hvor forskelligt tider ser på problematikker, og hvordan de løses. Værket kan således give os et godt indblik i tiders skiften, og de fokus tidernes samfund har på problemstillinger og –løsninger. 

Et så massivt værk er naturligvis inddelt i en mængde kapitler, og jeg mener, at der er disponeret nogenlunde flot. Dette sagt med et par forbehold. Jeg kunne have tænkt mig, at bogens kapitler havde været inddelt i hoveddele, således at man i oversigten kunne orientere sig i bogens overordnede emner; emner der så blev behandlet i underkapitler. 

Hvad angår orientering i bogens kapitler, kunne jeg også have tænkt mig nogle mere retningsgivende titler. Retningsgivende for kapitlets indhold. Ved at gennemgå oversigten kan man ikke gennemskue, hvad det enkelte kapitel handler om. og først når man læser kapitlerne, giver deres titler mening. Således bliver værket svært at bruge som ’opslagsværk’ for den, som blot har specifikke interesser i emnet. 

En enkelt bemærkning er jeg også nødt til at lade falde om korrekturlæsning: Det klæder ikke et af landets største forlag at udgive et værk med så mange taste- og slåfejl. 

Kapitlerne er som oftest indledt med en beskrivelse af nogle faktuelle forhold, hvorefter det, som kapitlet ønsker behandlet, beskrives ved eksempler fra Birkelands mange interviews. Der er både velkendte og knap så velkendte (og ukendte?) historier fra besættelsestiden, samt en del kapitler der beskriver forhold under besættelsen og i kz-lejrene. 

I sammenhæng udgør de en flot afdækning af det liv og de følger, tortur har for mennesker – sat ind i den historiske periode som i dansk historieforskning er bedst beskrevet: Danmarks besættelse 1940-45. 

Omdrejningspunktet er gennemgående, hvordan individ og familier af ofre og bødler har forvaltet sig selv og deres mentale liv i kølvandet af de horrible oplevelser og handlinger. Spørgsmålet: ”Var det det værd?” bliver konstant stillet og noget entydigt svar gives ikke. Hverken af dem der gennemlevede tiden eller deres efterkommere.

Hvad der virkelig tjener Birkeland til ære, er hans behandling af bødlernes side - selvom der de seneste 15 år er kommet flere værker, der fortæller tabernes historie. For i fortællingen om ofrenes historie og familiernes tunge skæbne, glemmes hurtigt den anden side. Bødlernes og ikke mindst deres familier og efterkommere. Her er tale om mennesker der i anden og tredje generation ikke har haft den fjerneste indflydelse på bedsteforældrenes handlinger, men alligevel må bære rundt på en skam og et ansvar – nogle blot i kraft af deres efternavne. 

Trods disse ofres grund til at være blevet ofre er anderledes end de tilfangetagne, fortælles deres historie på lige fod. Dog ikke så massivt som modstandsfolkenes, og man spørger sig selv, om der stadig er en så stor skam i familierne, at man ikke ønsker at fortælle sin historie. Er det endnu tabu at have familie, der valgte forkert side?

Deres holdning til deres forfædres valg er både indlysende og til tider også ganske overraskende.

Jeg er vis på at der i Birkelands værk er lagt grundstenen til en del mentalhistoriske specialer, og jeg håber, at han har sine interviews nedskrevne og optaget. Der er ingen tvivl om, at disse vil kunne danne rammen om en god kildegruppe. En kildegruppe til forståelse af en krigs efterliv og konsekvenser - helt ned det familiære og individuelle niveau.

Om det var det værd, kan man spørge om tiden, der er brugt på denne læsning. Det utvetydige svar på dét spørgsmål, er et ubetinget: Ja.