|
Af Henrik Nedergaard Olsen, Vejle
Stadsarkiv
Bogen er udgivet i anledning af 50 års
jubilæet for Historisk Forening for Espergærde og
Omegn. Foreningen blev stiftet i 1958 som Historisk
Forening for Tikøb Kommune, som en støtteforening for
en lokalhistorisk samling, Arne Meyerling havde oprettet
på Espergærde Skole. Da Tikøb kommune ved
kommunalreformen i 1970 ophørte som selvstændig
kommune ændredes navnet. Foreningens tyngdepunkt kom
efterhånden til at ligge på Sydkysten, og foreningens
navn blev derfor ændret til det nuværende.
Tikøb
Kommune eksisterede fra etableringen af det
kommunale selvstyre i 1842 til kommunalreformen i 1970.
Kommunen var i de første mange år den største
sognekommune i Danmark målt på indbyggertallet. Efter
1890 blev Tikøb Kommune overhalet af de københavnske
omegnskommuner. Tikøb
var imidlertid stadig blandt de tre største ”ægte”
sognekommuner frem til 1970. Målt på areal var Tikøb
Sjællands største kommune og blandt de største i
Danmark.
Bogen handler i glimt om områdets
historie i perioden 1842 til 1970 set fra et
sognekommunalt perspektiv. Med forfatterens ord: ”Hvem
ledede kommunen? Hvordan gik det til? Hvor gik det galt
og hvor gik det godt? Hvilke goder havde man – og hvad
blev man nægtet…? Men forfatteren holder sig ikke til
perioden; han fortæller også om hvordan forholdene var
tidligere, før det kommunale selvstyre. En rigtig god
baggrundsorientering.
Det vil være for omfattende at
beskrive hele bogens indhold, så jeg vil omtale nogle
områder som jeg har fundet særligt interessante.
Det første kapitel er en indledning om
Tikøb sogns opståen, om ejerforhold, de verdslige,
juridiske og gejstlige magthavere, amtmanden efter 1660
og den verdslige magt efter 1842.
Herfter fortælles om ”de tikøbske
enklaver” – områder der lå indenfor Helsingør købstad
– et problem der blev delvist løst i 1876 ved at
overføre to af områderne til Helsingør. Men der var
også andre grænseproblemer. Både mod nord og mod syd
var der huse, der alligevel ikke hørte til Tikøb.
Ved sogneforstanderskabets første møde
i 1842 blev man klar over at arbejdsopgaverne var så
store, at de 9 valgte sogneforstandere ikke kunne klare
opgaven alene. Efter en ansøgning til Danske Kancelli
blev antallet af valgte medlemmer udvidet til 15.
Tikøb Kommune havde i tidens løb
anskaffet fattiggårde rundt om i sognet. Men de kunne
ikke klare presset. Da opstod tanken om at bygge en
fattiganstalt, der også kunne fungere som
arbejdsanstalt. Den første sognekommunale af slagsen i
Danmark: Tikøb Fattig- Arbejds- og Sindssygeanstalt.
Så vidt jeg kan bedømme det, er alle
sognekommunale forhold omtalt i bogen. Men hvor er
kvinderne?
I 1908 indførtes med virkning fra 1909
en ny valglov, hvorefter både kvinder og mænd over 25
år havde valgret og valgbarhed. I Tikøb var Anna
Kamilla Jensen det første kvindelige medlem af sognerådet.
Hun blev opstillet af de konservative ved valget i 1925,
men blev ikke valgt. Hun indtrådte som suppleant i
1927, blev genvalgt i 1929 og trådt ud ved
valgperiodens udløb i 1933.
Anna Kamilla Jensen er en af de få
kvinder, der er omtalt. De øvrige er stort set
kommunale assistenter, lærerinder og
plejehjemspersonale og -beboere. I et jubilæumsår var
det måske oplagt at gøre lidt mere ud af spindesiden.
I forbindelse med den seneste
kommunalreform er der udkommet en del bøger om de
"gamle” kommuners historie. Disse er skrevet ud
fra forskellige synsvinkler. ”Tikøb – Danmarks største
sognekommune” er et eksempel på, hvordan det kan gøres,
selvom anledningen har været en anden.
”Tikøb
– Danmarks største sognekommune” er utroligt rigt
illustreret og indeholder et væld af ”faktabokse”
med forklarende tekster samt lokal- og
personalhistoriske oplysninger. For mig, der dagligt
arbejder med sognekommunale arkivalier, har det været
en stor fornøjelse at læse bogen, og den kan anbefales
til alle med interesse i Tikøb sognekommunale historie
og sognekommunal historie generelt.
|
