|
Af
Louise Skyggebjerg
”Hvis
jeg skulle give den point på en skala fra 1-10, så
ville jeg give den 9½”. Sådan sagde min søn på
knap 9 år, da jeg havde læst børnebogen ”Øgledronningens
Forbandelse” af Hanne Fabricius højt for ham og min
datter på 6 år. Han elsker fantasy og synes, at bogen
var rigtig spændende.
Min datter synes også, at
bogen var god, men hun var dog lidt forvirret over de
mange personer og andre væsener, der optræder i bogen.
Hun er yngre end den målgruppe, som bogen er tiltænkt,
så det skal ikke ligge bogen til last, at hun ikke
altid kunne følge med. Men som voksen læser vil jeg
give hende ret i, at der var mange aktører i gang, og så
var det lidt ærgerligt, at jeg – som i det meste af
de enorme mængder fantasy, der skrives p.t. – som
regel kunne nøjes med at forklare, om personen, som min
datter ikke lige kunne huske, var med de gode eller de
onde. Gråtoner er der ikke mange af i fantasy-genren.
ӯgledronningens
Forbandelse” handler om Margrethe Hatt, hvis arkæolog
far bliver kidnappet til Absalons borg i 1100-tallets København.
Sammen med sin morfar og et par venner drager Margrethe
tilbage i tiden og hjælper med at befri sin far og bekæmpe
den onde Øgledronning, der forsøger at få magt over
tiden. I fortiden møder Margrethe og co. bl.a. biskop
Absalon, prins Knud, kong Valdemar, en enhjørning,
feer, alfer og en drage.
Når borgen med dens
”hemmeligheder” beskrives, fornemmer man en vidende
person bag beskrivelserne, arkæologen Hanne Fabricius.
Jeg havde med fornøjelse læst mere af den slags
historie fortalt ad bagvejen, men Fabricius har valgt at
lade det overnaturlige spille en langt større rolle i
bogen end det historiske. Måske er det ud fra en
forestilling om, at børn finder feer og drager mere spændende
end tidligere tiders skikke, konger og borge, men jeg
kan hilse og sige fra børneværelserne her i huset, at
det ikke altid er rigtigt. For ikke så længe siden læste
vi Jo Nesbøs ”Doktor Proktors Tidsbadekar”, hvor et
par børn rejser rundt i fortiden og bl.a. møder
arkitekten Gustave Eiffel, Jeanne d’Arc og ikke mindst
Napoleon under slaget ved Waterloo. Det var bestemt ikke
kedeligt på trods af fraværet af feer, drager osv.
Middelaldercentre og middelaldermarkeders popularitet
tyder også på, at mange børn og unge er optaget af
middelalderen i sig selv og finder den lige så eksotisk
og spændende som de overnaturlige væsener.
ӯgledronningens
Forbandelse” er udgivet af forlaget Torgard,
illustreret af Johannes Bojesen og kan købes for 199
kr. Bogen er første bind i en planlagt serie med navnet
”Tidsdetektiverne”. Mine børn glæder sig til de næste
bind udkommer, og jeg vil også læse den højt med fornøjelse.
|
|
|
Del på Facebook, digg,
m.m.
|
|
|

|
|
Hanne Fabricius:
Øgledronningens
forbandelse (Børnebog)
Udg. af Forlaget
Torgard
230 sider, ill., 199
kr.
Forlaget
Torgard >
|
|
|
|
|
|