|
- Fra Museum Wormianum til
de moderne museer
Af Inge Christiansen
I bogen følger
forfatteren genstande, som var indsamlet af Ole Worm fra
1620’erne og frem til hans død i 1654. Genstande, der
alle var en del af Worms museum i København. Efter Ole
Worms død overgik samlingen til kongen, Frederik 3. Han
havde da få år forinden, som den første danske konge,
oprettet et kunstkammer – og Worms samling indgik fra
da af i Det Kongelige Kunstkammer. I anden halvdel af
1500-tallet var der oprettet mange kongelige kunstkamre
rundt omkring i Europa, og Danmark fulgte med fra
omkring 1650. Omkring år 1800 var samlingen blevet så
stor, at man gik i gang med at udskille dele af den
efter emner. I første omgang blev mønterne og
medaljerne udskilt i 1780-81 til Mønt og
Medaljesamlingen, siden blev mineralerne udskilt i 1802
og de nordiske oldsager i 1811. Herefter blev en del
sager solgt, og i 1812 kom malede portrætter til
Frederiksborg Slot. Endelig kom der i 1821 en plan for
resten, der pegede hen mod grundlæggelsen af de moderne
museer, og en specialisering opstod, hvor Kunstkammeret
blev opdelt i antikker, kostbarheder, etnografika,
kostbarheder samt udskårne og drejede sager. Samtidig
blev malerier udskilt til Det kongelige Billedgalleri,
kongelige genstande til Rosenborg Slot og naturalier til
det Kongelige Naturhistoriske Museum.
Forfatteren har valgt at lægge
sit perspektiv på genstandene og tolkningen af
genstandene, der var indeholdt i disse samlinger gennem
næsten 400 år samt at se på, hvordan tolkningerne ændrer
sig gennem tiden. Overordnet set følger hun tre
historier i 1600, 1700 og 1800-tallet – historier, der
belyser, hvordan en tolkning afhang af mange forskellige
parametre som fx historiske, politiske og religiøse
forhold eller videnskabelige undersøgelser.
Worm selv var læge og
hans tilgang til de genstande, han indsamlede var at
undersøge og bestemme materialet, de var lavet af. Især
var han meget interesseret i en evt. medicinsk
anvendelse af materialet. Hjemsted og historisk baggrund
for en genstand var mindre vigtig, og kun interessant,
hvis det kunne hjælpe med at belyse materialet. Men i
den samme tid kunne der være forskellige tolkninger af
samme genstand. I Worms samling var fx et relikviegemme
af bjergkrystal, hvor Worm fandt materialet mest
interessant og katalogiserede det derfor efter
materialet, mens en samtidig tysk katolik efter et besøg
i Worms museum i 1634 opfattede det som en genstand af
stor religiøs betydning. I Kunstkammeret lagde man vægten
på det kunstneriske i de enkelte genstande – man gik
så at sige fra materialeundersøgelse til
materialebeherskelse, og endelig endte genstandene med
at være historiske kilder.
Et andet spor forfatteren
følger er vejen fra hybrider til ligegyldige
kuriositeter. Naturmærkværdigheder, som Worm fandt spændende,
mistede deres videnskabelige relevans i kunstkammerets
tid. Det var fx et æg, der angiveligt var født af en
norsk kvinde i 1638. I stedet for blot at anse det for
trolddom, blev sådanne fænomener undersøgt af Worm og
andre naturforskere som naturens varierede leg. De
fleste af de såkaldte naturmærkværdigheder endte med
at blive solgt i 1800-tallet, hvor man ikke længere
fattede interesse for dem.
Og endelig havde man
interessen for de enestående rariteter, der forsvandt
til fordel for det almene repræsentative. For Worm var
de sjældne genstande et interessant videnskabeligt
projekt. Også i Kunstkammeret fandt man rariteterne spændende,
men ikke videnskabeligt interessante. Med det moderne
museumsvæsens fremkomst i 1800-tallet blev rariteterne
til det, som ikke var videnskabeligt interessant, da det
var afvigende fra det almene, som man da ville til at
forske i.
Forfatteren har formået
dels at skrive om de lange linjer i den danske
museumshistorie ud fra forholdsvis få og undseelige
genstande, men endnu vigtigere at tydeliggøre, hvordan
en betydning og tolkning af en (museums)genstand er
meget forskellig både over tid, men også i samtiden
– noget vi jo alle kender fra vores daglige liv. Og
det er ganske godt at blive mindet om, at verden ikke er
entydig. Alt i alt en meget spændende bog, for den der
interesserer sig for museumshistorie, og som vil gå ned
i detaljen for at få overblikket.
|
|
|
Del på Facebook, digg,
m.m.
|
|
|

|
|
Camilla Mordhorst:
Genstandsfortællinger
- Fra Museum Wormianum til de moderne museer
Udg. af Museum
Tusculanums Forlag
312 sider, ill., 275
kr.
Del af serien:
Tidlig Moderne, bd. 7.
Museum
Tusculanums Forlag >
|
|
|
|
|
|