BogFeature
Byens plan

Vejles fysiske udvikling 1786 - 2007

Af Thomas Mathiasen

Femte bind af Vejles historie er udkommet med titlen Byens plan – Vejles fysiske udvikling 1786-2007. Bogen er skrevet af cand. phil Poul Ulrich Jensen, der har stor indsigt i emnet, da han til daglig er arkivar på Vejles Byhistoriske Arkiv & Stadsarkiv.

De fire første bind i serien er udkommet i perioden mellem 1996 og 2002. Den første omhandlede perioden fra de første bosættelser i Vejle Ådal og frem til skelsåret 1786, mens bind to beskriver den nyere historie frem til 1970. Bind tre lagde fokus på Vejles industrihistorie i perioden 1732 til 1996 og endelig handlede bind fire om det ny Vejle i tiden fra kommunalreformen i 1970 og frem til 2002.

Bind fem er som nævnt skrevet med fokus på byens fysiske udvikling. Den er disponeret med seks kapitler af nogenlunde lige stor længde, der hver beskriver en afgrænset periode i byens fysiske udvikling. Sprogligt er bogen meget tilgængelig, og de mange illustrationer supplerer på bedste vis teksten.

1786 er som nævnt skelsåret, hvor store dele af byens hovedgade, Nørregade, gik  op i flammer. Det var ikke første gang, Vejle blev ramt af storbrand, men denne gang var det ekstra alvorligt, fordi Slesvigske Regiment havde krudtlager i et hus i gaden. Derefter startede genopbygningen og udviklingen af byen. Der kom havn, jernbane, kloakering, gasværk, vandværk, elektricitetsværk, stadion, rutebilstation, renseanlæg og andre anlægsarbejder, som kendetegner en moderne by, ligesom der blev etableret brandkorps og telefonvæsen.

Den begyndende biltrafik udløste kravet om højbanen, der i mellemkrigstiden blev påbegyndt, fordi jernbanen til Horsens krydsede en række trafikerede gader i byen. En del af skinnerne blev gravet ned og andre steder blev der anlagt broer, så jernbane- og biltrafik kunne krydse hinanden uden gener.

Bolignøden efter 1. Verdenskrig satte gang i en række saneringsarbejder og bygningen af nye andelsboliger, mens tiden efter 2. Verdenskrig er kendetegnet ved, at byen udviklede sig oven for bakkerne, der omgiver byen. Men to problemer prægede stadig byen. Der var hyppige oversvømmelser af den indre by, og den voldsomme udvikling i biltrafikken medførte omfattende trafikale problemer i midtbyen og på udfaldsvejene mod nord og syd. Enhver, der har prøvet at køre i bil i Vejle i 1970’erne, vil kunne huske det. Vejlefjordbroen blev indviet i 1980, hvilket gav en midlertidig aflastning af bytrafikken, men nu er den som bekendt ved at være så belastet af trafik, at man overvejer en bro mere.

Ovennævnte er kun de store træk fra bogen. Der gemmer sig dusinvis af andre interessante episoder fra Vejles moderne historie i den. For eksempel planen fra 1950’erne om en svævebane, der skulle anlægges fra Ibæk Strandvej og føre op til det populære udflugtsmål, Munkebjerg Hotel. Svævebaner var gode forretninger mange steder i udlandet, og turistforeningen i Vejle pressede meget på, for at Vejle kunne blive den første by i Danmark med en svævebane. I forvejen var stedet kendt for at have Europas længste rullende trappe! Planen måtte dog skrinlægges, da der ikke kunne opnås dispensation fra fredningsbestemmelserne for området.

Særlig opmærksomhed er der i bogen lagt på Teknisk Forvaltning og en lang række embedsmænd, der var med til at præge byens udvikling. Det kan virke som lidt pligtstof i og med, at det er Vejle Kommune, der udgiver bogen. Men det er også det eneste kritiske, jeg vil sige om denne bog.

Det har været en interessant oplevelse at læse bogen. Min viden om Vejle var i forvejen ret begrænset, så jeg føler mig kraftigt beriget. Hvis jeg engang får lidt tid til overs, så vil jeg bestemt gerne læse de fire foregående bøger i serien. Denne anmelder er indfødt svendborgenser, og man kan under læsningen selvfølgelig ikke lade være med at sammenligne de to byers udvikling.

Herman Bang sammenlignede i en lille artikel i 1904 i dagbladet København netop Vejle med Svendborg. Han skrev:
Der er Lighed mellem Svendborg og Vejle.
Det er den samme Veghed i alle Linjer. 
Det er den samme Lunhed bag bløde Bakker. 
Det er den samme svaje Ynde. 
Men Svendborgs kyst – den vender mod Syden.

Og senere i samme artikel skrev han:
Broget Liv og herligt Liv – for der er Drift i Svendborg som i Vejle.
(Citeret fra Herman Bang: Rundt i landet, Gyldendal, 2003.)

Men der er selvfølgelig mange andre sammenligningspunkter. Begge byer er nogenlunde lige store. De er som nævnt havnebyer. De har begge en meget trafikeret bro, der forbinder by med opland og endvidere fungerer som transitrute for tusinder af bilister hver dag. I Svendborg fik man aldrig adskilt bil- og jernbanetrafik, men så fik vi til gengæld gågader meget tidligere end i Vejle.

Men på et væsentligt punkt kan man ikke sammenligne de to byer. I Svendborg er det 55 år siden, at man fik udgivet et lokalhistorisk bogværk, der kan sammenlignes med dette. Dengang blev det udgivet i anledning af byens 700 års købstadsjubilæum. Det er et stort savn for byen, at det snart er en menneskealder siden der kom en lokalhistorie.