|
Af
lektor, cand. mag. Vigand Rasmussen
Danmarks Radio genudsendte i 2007
Troels Kløvedals interessante udsendelser om
Nordkaperens færd i Fjernøsten. I en af udsendelserne
sad Kløvedal foran et imponerende gravmæle på Bali og
fortalte varmt om Mads Lange, der omkring midten af
1800-tallet havde været indblandet i både handelsmæssige,
økonomiske og politiske forhold på og omkring Bali.
Den 18. september 2007 er det 200 år siden denne danske
hædersmand blev født på en anden ø langt væk fra
Bali, nemlig Langeland.
Mads Lange var den næstældste i en børneflok
på syv, og han voksede op i et handels- og købmandshjem,
om end faderen Lorentz Lange, oprindelig var murermester
og senere i to omgang blev valgt til kæmner i Rudkøbing.
Mads gik ud af skolen lige efter konfirmationen og stak
antagelig straks til søs, hvilket må have været en
lettelse for hjemmet, da han var ’en vild krabat, som
man heller ikke i hjemmet kunne regne med, og han var
forudbestemt til at skulle til søs så hurtigt som
muligt’ – som plejedatteren i Mads’ hjem, Anne
Hansen, senere fortalte. Færden til søs bragte den
unge langelænder til Fjernøsten, hvor han blev resten
af sit liv, bortset fra et halvt år langt besøg på
Langeland i 1833-34. Da han igen satte kursen østpå,
fulgte tre af hans yngre brødre med.
Mens den hidtidige litteratur om Mads
Lange, eksempelvis Aage Krarup Nielsens ’Mads Lange
til Bali’ fra 1949 på grundigste vis fortæller den
ostindiske del af historien, går lokalhistorikeren
Doris Rasmussen lidt den anden vej, idet hun beskriver
det miljø, som Mads Lange voksede op i på Langeland i
1800-tallets første årtier.
Man kan mene, at bogen har et meget
langt tilløb, idet hovedpersonen først for alvor
springer ud på side 59 af bogens 84 sider. Men et tilløb
kan være både spænstigt, elegant og en nydelse at
overvære. Og sådan er det også i denne bog, hvor
Doris Rasmussen tegner et fint tidsbillede af livet i en
lille købstad i begyndelsen af 1800-tallet med mange
snurrige iagttagelser. Vore dages meget omdiskuterede
rygeforbud havde man også en snert af omkring 1800,
hvor det var forbudt ’At smøge Tobak på Gaden, i
Gaarde og Udhuse.’ Forbudet skyldtes nu mere
brandfaren end sundhedsdittoen. Netop brandfaren var
meget aktuel i byen med den tætte bebyggelse og de
mange stråtage. Derfor skulle der også sidde en brandvægter
oppe i kirketårnet, når det var tordenvejr. Hvis lynet
slog ned, skulle han slå alarm med kirkeklokken.
Doris Rasmussens bog giver et godt og
kyndigt vue over Mads Langes bedrifter i det fjerne Østen
og er tillige en charmerende beskrivelse af livet i den
lille købstad, hvor den store mand var født og
opvokset.
|
|
|
