Helsingør Theater runder 50 år som museumsteater i Den
Gamle By
Fredag 2. december var det nøjagtig 50
år siden, at Helsingør Theater blev indviet i Den Gamle By.
På første række sad daværende kulturminister Julius Bomholt,
og ved siden af sad museets bestyrelsesformand, fabrikant
Carl Christensen om bvem man fortalte, at han havde doneret
halvdelen af det beløb, det kostede at genopføre teatret.
Det var Det dramatiske Selskab i Helsingør,
der stod bag opførelsen af teatret i 1817. Her blev spillet
forestillinger af lokale amatører og af omrejsende,
professionelle aktører. Således har teaternotabiliteter som
Johanne Louise Heiberg, Ludvig Phister og Olaf Poulsen stået
på teatrets scene.
Fra 1917 fungerede teatret først og
fremmest som byens biograf, Kosmorama. I 1957 var teatrets
rammer ikke længere tilstrækkelige til den nye teknik, og
byen fik en moderne biograf og teatret blev lukket.
Det var planen, at teatret skulle rives ned, men det
lykkedes Den Gamle By at redde den historiske bygning og
genopføre den i Den Gamle By.
Helsingør Theater er Danmarks ældste
bevarede købstadsteater. Oprindeligt var teatersalen
udstyret med rækker af træbænke, men i den genskabte
teatersal er benyttet de lidt mere magelige stole fra 1917.
Ellers fremstår teatersalen, som da den åbnede i 1817 med de
originale farver og dekorationer. Teatersalen er udstyret
med en balkon med de oprindelige bænkerækker, og under
scenen er der teatertekniske installationer til at lave
torden, regn og stormvejr.
Teatret bruges hele året til opera, teater og musik, ligesom
der også afholdes møder og konferencer. |
|
|

|
|
Den Gamle By > |
|
JUBILÆUM MED JULEKLASSIKER
Jubilæet fejredes med premiere på Line Knutzons nye
stykke "Juleferie i Nøddebo Præstegård", instrueret
af hendes far, Lars Knutzon. Stykket kan ses indtil
22. december |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Del på Facebook, digg, m.m.
|
|