[sitemap]

< Aktuelt  

  

 

  

Historier efterlyses til stor udstilling om slægtsforskning i Rundetaarn

Har din forfader fra 1700-tallet efterladt sig et standerur, en merskumspibe eller en kageopskrift? Nyskabende udstilling i Rundetaarn efterlyser familiehistorier med tilhørende genstand.

Det bliver helt almindelige danskere, der kommer til at fortælle deres fantastiske, forunderlige
familiehistorier fra 1700-tallet, når Rundetaarn fra den 28. august til den 3. oktober 2010 slår dørene op for udstillingen #dinhistorie.

Udstillingen er måske den første af sin art herhjemme, for genstande og historier kommer fra folk over hele Danmark med interesse for deres slægts historie. Udstillingen er på jagt efter genstande og historier fra både høj og lav og fra alle dele af riget, som det så ud i 1700-tallet. Det kan være et smykke eller en familiebibel, men også et billede af et hus eller en gren fra et træ. Det kan ligefrem være en node fra et musikstykke. Bare det er en "ting" fra 1700-tallet, som har forbindelse til den person, historien handler om.

Bag udstillingen i Rundetaarn står de tre landsdækkende foreninger for slægtsforskning, Samfundet for Dansk genealogi og Personalhistorie, Sammenslutningen af Slægtshistoriske Foreninger og DIS-Danmark – Databehandling i Slægtsforskning. Udstillingen #dinhistorie er en del af et samlet program, som desuden rummer foredrag og andre aktiviteter samt workshops, hvor alle kan få inspiration og hjælp til at starte deres egen rejse ind i fortiden. Desuden indgår udstillingen i den historiske festival Golden Days, der i år har fokus på 1700-
tallet. – 1700-tallet er fuldt af gode historier, og slægtsforskere er dygtige til at grave dem frem. Så vi glæder os til at høre, hvad de har i deres gemmer, siger kurator Rasmus Agertoft, der står for at indsamle genstande og historier.
 

 

dinhistorie.rundetaarn.dk >
 
#dinhistorie - Slægtsforskning i Rundetaarn

 

BIDRAG!
Har du en god historie og en genstand fra 1700-tallet, må du meget gerne kontakte
kurator Rasmus Agertoft på r@smusagertoft.dk.

Del på Facebook, digg, m.m.