[sitemap]

< Aktuelt  

  

Dorthe Aggerholm fra AggerholmArt i gang med konserveringen

  

Loftsmaleri under restaurering på Gammel Estrup

Netop nu er kunstkonservator Dorthe Aggerholm i gang med at konservere et plafondmaleri på Gammel Estrup

Arbejdet med at konservere det flotte plafondmaleri foregår i Rødestuen på Gammel Estrup – Herregårdsmuseet. Rødestuen findes i Grevindens Gemakker på første sal på Gammel Estrup og her er det smukke plafondmaleri i loftet.

Ordet ’plafond’ kommer af det af det franske ’plat fond’, der betyder ’flad grund’. Plafondmaleri betyder altså et maleri på fladt loft frem for f.eks. et hvælvet loft.

Loftsmalerier var populære på slotte og herregårde i 1700-tallet. De var en vigtig del af tidens formsprog, hvor man spillede på illusionen – tingene skulle ligne noget, de ikke var. ”For eksempel blev gulve og andet træværk malet som var det marmor for at vise, at man kunne skabe en illusion bedre end virkeligheden. De overdådige loftsmalerier, ofte med motiver hentet fra antikken, gav således rummet en illusionistisk åbning mod himlen”, forklarer museumsinspektør Marie Aaberg Andersen.

Motivet på Gammel Estrups loftsmaleri er fra Ovids metamorfoser og stammer oprindeligt fra Gammel Estrup.  Ja, for maleriet kan faktisk ikke komme ud af døren, med mindre det tages af rammen og rulles sammen – og det vil vi gerne skåne det for. Så det er jo lidt heldigt for publikum, der så får lejlighed til at komme lidt med om bag kulisserne og se, hvordan restaureringsarbejdet foregår”, smiler Marie Aaberg Andersen.

 

Gammel Estrup >

 

MØD KONSERVATOREN
Alle hverdage i perioden 9.-27. juli 2012 kl. 10-17 kan man se konservatoren arbejde på det smukke maleri, der foregår i Rødestuen, hvor maleriet hører til.

Del på Facebook, digg, m.m.