Kærlighed på herregården

Et nyt forskningsprojekt på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet skal afdække, hvor stor en del af de ansatte på østjyske herregårde i tiden 1880-1940 fandt deres kommende ægtefælle i herregårdsmiljøet.

Et andet af projektets formål er samtidig at se på, om der var et bestemt mønster i deres valg af ægtefælle. Derfor vil museet gerne i kontakt med tidligere ansatte på østjyske herregårde, som fandt deres ægtefælle blandt andre ansatte.

Baggrunden for projektet er, at herregårdene førhen var en af de største aftagere af arbejdskraft i Danmark, hvilket gjorde, at man på et forholdsvist lille sted samlede mange mennesker, som ofte var unge og ugifte. De arbejdede ikke blot på herregården, men boede, spiste og tilbragte det meste af deres fritid på samme sted. Ofte var godsejeren ikke interesseret i, at hans ansatte var på for mange ture i lokalsamfundet. Herregården blev på den måde et minisamfund, hvor man kunne få dækket alle sine behov, hvad enten det var venskab, kærlighed eller behovet for en ægtefælle.

Gammel Estrup - Herregårdsmuseet vil i det nye forskningsprojekt systematisk gennemgranske herregården som ægteskabsmarked i perioden 1880 til 1940 og undersøge, hvor stor en del af de ansatte fandt deres kommende ægtefælle i herregårdsmiljøet og kortlægge, om der var et bestemt mønster i de ansattes valg af ægtefælle. Museet har ansat cand. mag. Stine Lucia Rasmussen til at arbejde med projektet, og hun har tidligere har været ansat på Dansk Center for Herregårdsforskning.

"De ansatte var ikke en ensartet gruppe, men bestod af forskellige grupperinger, hvor husjomfruen ofte ikke havde meget kontakt til de ansatte i stalden, og hvis herskabets verden var meget hierarkisk opbygget, var tjenestefolkenes univers det ikke i mindre grad", fortæller Stine Lucia Rasmussen, som videre fortæller: "Det blev generelt anset for finest at arbejde i hovedbygningen, hvor man var nær herskabet, og hvor de tjenestefolk, som havde den tætteste kontakt til herskabet, var højest i hierarkiet." Hendes mål med undersøgelsen er derfor at svare på, om disse interne grupperinger påvirkede valget af ægtefælle, og om ansatte i hovedbygningen f.eks. kun valgte at kaste deres kærlighed på andre ansatte i hovedbygningen, eller om de også kastede et kærligt blik på folk udenfor herregårdens mure.

Forskningsprojektet vil desuden komme ind på, om herregårdens størrelse påvirkede den hierarkiske opbygning, og om man på mindre herregårde havde en mere fri omgang tjenestefolk imellem, end man så på de større godser. I forbindelse med projektet vil museet meget gerne i kontakt med tidligere ansatte på østjyske herregårde, som fandt deres ægtefælle blandt andre ansatte. Forskningsprojektet er finansieret med 180.000 kr. fr