|
|
 |
|
|
I 2005 var prins Joachim på besøg i karetmagerens
værksted (foto fra Hjerl Hedes website) |
|
|
|
Hjerl Hede venter kongeligt besøg til 100 års dagen
Fredag d. 13. august 2010 besøger Prins
Joachim Hjerl Hede sammen med prinserne Nikolai og Felix.
Prins Joachim er protektor for Hjerl Hedes Frilandsmuseum og
anledningen er museets 100 årsdag.
I år er det 100 års siden, at H. P. Hjerl
Hansens opkøb af jorden, hvorpå Hjerl Hede i dag ligger.
Besøget ligger i levendegørelsens sidste dage, så det bliver
en stor oplevelse for deltagerne i levendegørelsen og for de
mange gæster, der forhåbentlig også vil benytte lejligheden
til at besøger Danmarks mest idylliske frilandsmuseum.
I 1930 flyttede Hans Peter Hjerl Hansen
(1870-1946) Danmarks ældste bondegård, Vinkelgården, til
Hjerl Hede, som han havde købt 20 år tidligere og lagde
dermed grunden til landets mest levende museum. I 1931
blev det 1.200 hektar store område overdraget til
Hjerl-Fonden, der i 1934 lod området frede.
H. P. Hjerl Hansen havde skabt sin formue
som direktør for to af Danmarks største smørhandelsfirmaer,
Esmann og Det Sibiriske Kompagni. I 1930’erne grundlagde han
også Plumrose, der eksporterede konserves til det meste af
verden. Hjerl Hedes Frilandsmuseum havde levendegørelse på
programmet fra begyndelsen. Museets store folkefest i 1932
var museumsverdenens første forsøg på at skabe liv i og
omkring et frilandsmuseums gamle bygninger. .
Der er almindeligt åbent for publikum den
dag, fredag d. 13. august. |
|
|