Atter indbrud i Industrimuseets bankbus

For tredje gang har der været indbrud i bussen. Det er lige lovligt meget "levendegørelse".

Modsat hvad man skulle tro, kan levende udstillinger og museumsmiljøer tæt på virkeligheden næsten blive for meget. I al fald er det det, Danmarks Industrimuseum oplever i Horsens, hvor museet hvert år får konsekvenserne at mærke.

I sidste uge havde vi endnu en gang indbrud i vores bankbus, fortæller museumsleder Ole Puggaard. Et er, at vores frivillige bankfolk fortæller om den finansielle sektors udvikling så levende, at gæsterne næsten er klar til at sætte penge ind. Men noget andet er, at vi nu for tredje sommer har haft indbrud i den bankbus, vi hjemtog fra Jyske Bank for nogle år siden.

Skumle indbrudstyve har endnu en gang brækket bussen op og forsøgt at få pengeskabet ud trods det, at vi har sat skilte op, som fortæller, at den er taget ud af drift. I sidste og forrige sommer oplevede vi også, at der midt på dagen var forsøg på at bryde pengeskabet op. Nu vil vi fremover låse skabet op, så ubudne gæster kan se, at her er ikke noget at komme efter, siger Ole Puggaard, der ikke vil til at hænge store bannere op på Bankbussen om, at dette er en udstilling, ikke virkelighed.

Det er ikke kun folk med skumle planer, som finder museets udstillinger levende. Vi oplever også spørgsmål fra gæster om, hvornår bankbussen åbner, og det er ikke altid for at fyre en spøg af. Det sker sikkert fordi mange turister fra nær og fjern har mødt vekselbusser på turistdestinationer, mener Ole Puggaard.

At museets mange frivillige skaber liv og nærværd i udstillinger mærker museet hver eneste dag. I arbejderboligerne studser gæsterne og trækker sig tilbage, når vi sidder ved spisebordet og taler dagens program igennem, fordi de tror, vi bor der. Arbejderboligerne, der ligger i en almindelig gade, Villavej i Horsens, er så tæt på virkeligheden, at jeg selv havde en sjov oplevelse for nogle år siden, fortæller Ole Puggaard.

Efter en sen rundvisning var jeg rundt at lukke og traf her en mand, som jeg troede var blevet ladt tilbage af det selskab, hvis bus lige var kørt. Han var også overrasket og spurgte, om jeg boede her. Det viste sig, at han kom fra DRs Licenskontor og troede, at der stadig boede nogen, måske fordi vores mostre laver smagsprøver til gæsterne og på daværende tidspunkt også nød en lille cerut i ny og næ i udstillingerne.

Sådanne oplevelser kan vi leve med, men indbrud i Bankbussen vil vi gerne af med, slutter Ole Puggaard.