Knud den Stores krønike på Det Kongelige Bibliotek

Det er lykkedes Det Kongelige Bibliotek at erhverve en hidtil ukendt version af Knud den Stores krønike fra 1040-42.

Under stor international opmærksomhed dukkede det håndskrift, i hvilket der fandtes en hidtil ukendt version af Knud d. Stores krønike fra ca. 1040-42, op på Sotheby’s auktioner i London d. 4. december 2008, efter i næsten fem århundreder at have skjult sig i et engelsk adelsbibliotek. I første omgang lykkedes det ikke Det Kongelige Bibliotek at erhverve Courtenay-håndskriftet, der bortauktioneredes for 9.3 mio. kr., men med støtte fra en række store fonde er det nu lykkedes.

Størst interesse – set fra et dansk synspunkt – knytter sig til det anonyme skrift Gesta Cnutonis regis (eller: Encomium Emmæ reginæ), bestilt af Knud d. Stores enke, dronning Emma af Normandiet. Det kendes i to "versioner", der synes at afvige fra hinanden i kraft af deres forskellige slutning. Den tidligste af de to versioner er fra ca. 1041 og kendes fra ét eneste håndskrift i British Library. Den anden version, fra 1042 eller lidt senere, hylder Hardeknuds halvbroder og efterfølger på den engelsk trone, Edward "Bekenderen" (1042-1066), Emmas søn fra sit første ægteskab med kong Æthelred 2., som Knud den Store havde afsat.

I sin helhed kendes denne "sene" version kun gennem det nu erhvervede Courtenay-håndskrif-tet, men et stærkt forkortet udtog af denne version har siden det 19. årh. været kendt fra ét fragment fra 1500-tallet. Fremkomsten af Courtenay-håndskriftet sætter nu punktum for en række spekulationer vedrørende forholdet mellem de to versioner af Gesta Cnutonis regis og deres overlevering.

Håndskriftet antages at være afskrevet af en munk fra Breadmore Priory i Hampshire efter et eller flere forlæg i Glastonbury Abbeys bibliotek. Breadmore Priory blev nedlagt i 1536 og bortforpagtet til jarlen af Devon Henry Courtenay. Det har i næsten fem århundreder befundet sig på slægtens sæde, Powderham Castle, i total glemsel.
Baggrunden
Det er en primær opgave for Det Kongelige Bibliotek at erhverve og tilgængeliggøre skrevne kilder til Danmarks historie. Courtenay-håndskriftet rummer en hidtil ukendt tekstkilde til en vigtig dansk historisk periode, velbevaret i sin formidlingsmæssige kontekst fra 14. årh.

Skønt håndskiftet umiddelbart forbløffer ved sit internationale indhold, - det indeholder bl.a. Marco Polos berømte beretning om hans rejse til storkhanen Kublai Khans Mongoliet og Kina og den samtidige krønike om det 1. korstog fra 1196-1199, er det næppe forkert at sige, at det næst efter England er Danmark, der – i kraft af tilstedeværelsen af Gesta Cnutonis regis – har stået nærmest til at tage ansvar for, at håndskriftet kommer i offentligt eje, hvorved forskere på mange forskellige felter af middelalderens kulturhistorie nu får ubesværet adgang til det.

Med støtte fra tre store danske fonde A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Augustinus Fonden, Carlsbergfondet samt Kulturministeriet, lykkedes det i 2011 at sikre, at håndskriftet kom til Det Kongelige Bibliotek til gavn og glæde for forskningen og ikke mindst dansk kultur.