[sitemap]

< Aktuelt  

  

 

  

Ny ressource for københavnske slægts- og lokalhstorikere

Nu kan man - hjemmefra - finde ud af, hvad de ældre matrikelnumre svarer til i dag.

Meget ofte har en slægtsforsker f.eks. et matrikelnummer fra folketællingen 1787 og vil gerne vide, hvad det svarer til i dag. Det er noget, vi ofte vejleder i på vores læsesal ved at hjælpe med at slå op i diverse opslagsværker.

Nu kan slægtsforskerne se folketællingerne hjemmefra, og de vil nok være glade for at vide, at de nu også på nettet kan finde ud af, hvad de ældre matrikelnumre svarer til i dag. I tilgift kan de få oplysninger om ejerne ved matrikuleringerne og nogle gange også oplysninger om bygningens opførelsesår, hvis de skulle have interesse i det.

I øjeblikket er indgangen kvarter og matrikelnummer, og det har de f.eks. fra folketællingen 1787. Matrikelnumrene, man umiddelbart ser, er dem fra 1806 matrikuleringen, men man kan ved at trykke ctrl+f få et søgefelt, så man kan søge på 1756 matriklerne.  Det er måske ikke helt nemt, men de lidt ihærdige vil nok have god glæde af det alligevel. Det forlyder, at der også er et gaderegister undervejs, så det bliver lettere at finde ud af, hvilket kvarter en enkelt gade tilhører.

 

Prøv matrikelregisteret >

 

Del på Facebook, digg, m.m.