|
|
 |
|
|
Medarbejderstaben på Chr. Junchers Klædefabrik i
1927. Mens der tidligere havde været op mod 200
ansatte på fabrikken på Udbyhøjvej betød
klædeindustriens krise i 1920’erne, at antallet
svandt voldsomt ind. Foto: Randers Lokalhistoriske
Arkiv. |
|
|
|
Junckers fabrikker i Randers
Kulturhistorisk undersøgelse af
konfektionsfabrikken fortæller om både sabotage og
foretagsomhed
Sig Junchers og de fleste i Randers, der
har rundet de 50, vil nikke genkendende til navnet og
erindre den store konfektionsfabrik på hjørnet af Østervold
og Slotsgade, der frem til 1980 var arbejdsplads for flere
hundrede af byens kvinder. Endnu ældre randrusianere vil
desuden kunne huske Chr. Junchers Klædefabrik på Udbyhøjvej,
der i mange år var en af landets største og ældste
klædefabrikker med en landsdækkende kundekreds.
Det er ikke mindst de mange systuer på
Østervold, som huskes i Randers i dag. Konfektionsfabrikken
var en yderst populær arbejdsplads, hvor der var en
afslappet stemning medarbejderne imellem, og hvor mange
venskaber blev stiftet. Arbejdet var, i modsætning til hos
den store lokale konkurrent Falbe-Hansen, ikke på akkord, og
selvom der var færre penge at tjene hos Chr. Juncher, var
der til gengæld et roligere tempo og bedre arbejdsmiljø end
hos Falbe-Hansen. At forholdende generelt var gode på Chr.
Junchers Konfektionsfabrik blev også afspejlet i de meget få
arbejdskonflikter, der fandt sted gennem årene.
Kulturhistorisk Museum Randers har med
økonomisk støtte fra projektet TRÅD under Kulturregion
Østjysk Vækstbånd og Kulturministeriet foretaget en
historisk undersøgelse af Christian Junchers Klæde- og
Konfektionsfabrik. Gennem omfattende arkivalske
undersøgelser og interviews med tidligere ansatte, fortæller
undersøgelsen om en af byens absolut største arbejdspladser.
Fabrikkens historie er samtidig fortællingen om den
generelle udvikling, den danske tekstilindustri gennemgik.
Efter at have drevet farveri siden 1852,
iværksatte Jens Juncher i 1868 en fabrikation af klæder i
Slotsgade i Randers. Konjunkturerne var gode for den
randrusianske fabrikant, og han fik oparbejdet en
velfungerende, mindre forretning, der ikke mindst
servicerede bønderne i oplandet. Det var dog ved hans
foretagsomme søn Christian Junchers, at tingene tog fart. I
løbet af 1890’erne udviklede virksomheden sig gennem en
kraftig industrialisering til at være en af landets største
klædefabrikker med en landsdækkende kundekreds.
Kort før 1. Verdenskrig udvidede Christian
Juncher virksomheden med en systue, hvor der blev
fremstillet færdigsyet herre- og drengetøj. Dette skulle
vise sig at være en fremsynet beslutning, da
konfektionsindustrien i løbet af de følgende år overhalede
produktionen af klædestoffer. Som flere andre danske
konfektionsfabrikker fremstillede man i Christian Junchers
systuer uniformer for tyskerne under besættelsen. Dette
skabte et økonomisk overskud, men betød samtidig, at
virksomheden i 1944 blev udsat for sabotage, da lokalerne i
Slotsgade blev raseret af en voldsom eksplosion. Efter
krigen blev konfektionsfabrikken ad to omgange bygget op
igen, og fik herefter til huse i et af byens mest moderne
byggerier.
Klædefabrikken, der siden 1900 befandt sig
på Udbyhøjvej i byens østlige udkant, førte som hele den
danske klædeindustri en stille tilværelse efter krigen. Den
lukkede ned i 1961, hvor konfektionsfabrikken til gengæld
kørte på allerhøjeste produktionsniveau. Op gennem 1970’erne
betød udenlandsk konkurrence og manglende fornyelse, at den
danske konfektionsindustri ligeledes oplevede en nedtur, og
som mange lignende fabrikker måtte også Christian Junchers
Konfektionsfabrik til sidst dreje nøglen om.
|
|
|