Junckers fabrikker i Randers

Kulturhistorisk undersøgelse af konfektionsfabrikken fortæller om både sabotage og foretagsomhed

Sig Junchers og de fleste i Randers, der har rundet de 50, vil nikke genkendende til navnet og erindre den store konfektionsfabrik på hjørnet af Østervold og Slotsgade, der frem til 1980 var arbejdsplads for flere hundrede af byens kvinder. Endnu ældre randrusianere vil desuden kunne huske Chr. Junchers Klædefabrik på Udbyhøjvej, der i mange år var en af landets største og ældste klædefabrikker med en landsdækkende kundekreds.

Det er ikke mindst de mange systuer på Østervold, som huskes i Randers i dag. Konfektionsfabrikken var en yderst populær arbejdsplads, hvor der var en afslappet stemning medarbejderne imellem, og hvor mange venskaber blev stiftet. Arbejdet var, i modsætning til hos den store lokale konkurrent Falbe-Hansen, ikke på akkord, og selvom der var færre penge at tjene hos Chr. Juncher, var der til gengæld et roligere tempo og bedre arbejdsmiljø end hos Falbe-Hansen. At forholdende generelt var gode på Chr. Junchers Konfektionsfabrik blev også afspejlet i de meget få arbejdskonflikter, der fandt sted gennem årene.

Kulturhistorisk Museum Randers har med økonomisk støtte fra projektet TRÅD under Kulturregion Østjysk Vækstbånd og Kulturministeriet foretaget en historisk undersøgelse af Christian Junchers Klæde- og Konfektionsfabrik. Gennem omfattende arkivalske undersøgelser og interviews med tidligere ansatte, fortæller undersøgelsen om en af byens absolut største arbejdspladser. Fabrikkens historie er samtidig fortællingen om den generelle udvikling, den danske tekstilindustri gennemgik.

Efter at have drevet farveri siden 1852, iværksatte Jens Juncher i 1868 en fabrikation af klæder i Slotsgade i Randers. Konjunkturerne var gode for den randrusianske fabrikant, og han fik oparbejdet en velfungerende, mindre forretning, der ikke mindst servicerede bønderne i oplandet. Det var dog ved hans foretagsomme søn Christian Junchers, at tingene tog fart. I løbet af 1890’erne udviklede virksomheden sig gennem en kraftig industrialisering til at være en af landets største klædefabrikker med en landsdækkende kundekreds.

Kort før 1. Verdenskrig udvidede Christian Juncher virksomheden med en systue, hvor der blev fremstillet færdigsyet herre- og drengetøj. Dette skulle vise sig at være en fremsynet beslutning, da konfektionsindustrien i løbet af de følgende år overhalede produktionen af klædestoffer. Som flere andre danske konfektionsfabrikker fremstillede man i Christian Junchers systuer uniformer for tyskerne under besættelsen. Dette skabte et økonomisk overskud, men betød samtidig, at virksomheden i 1944 blev udsat for sabotage, da lokalerne i Slotsgade blev raseret af en voldsom eksplosion. Efter krigen blev konfektionsfabrikken ad to omgange bygget op igen, og fik herefter til huse i et af byens mest moderne byggerier.

Klædefabrikken, der siden 1900 befandt sig på Udbyhøjvej i byens østlige udkant, førte som hele den danske klædeindustri en stille tilværelse efter krigen. Den lukkede ned i 1961, hvor konfektionsfabrikken til gengæld kørte på allerhøjeste produktionsniveau. Op gennem 1970’erne betød udenlandsk konkurrence og manglende fornyelse, at den danske konfektionsindustri ligeledes oplevede en nedtur, og som mange lignende fabrikker måtte også Christian Junchers Konfektionsfabrik til sidst dreje nøglen om.