[sitemap]

< Aktuelt  

  

Side i én af de begravelsesprotokoller, som ventes på nettet i foråret.

  

100 års døde københavnere snart online

Næste tilbud i København Stadsarkivers kildeviser bliver de kommunale begravelsesprotokoller

Arkivet et i gang med at justere kildeviseren på baggrund af brugerfeedback, og så snart Kildeviseren er tilrettet, vil man begynde at lægge nye kilder op.

Der er bl.a. behov for justering af skrift, genvejstaster og forskelligt andet. men når det er klaret, er det tid til næste kilde på nettet.  De næste dokumenter i Kildeviseren bliver begravelsesprotokollerne fra Københavns Begravelsesvæsen. Protokollerne vil komme på nettet i løbet af foråret. Begravelsesprotokollerne er den kilde, der bliver hyppigst benyttet på læsesalen.

Protokollerne, der dækker samtlige begravelser i København i perioden 1860 til 1968, er en meget anvendelig kilde til slægtsforskning. En fordel ved begravelsesprotokollerne er, at du ikke skal kende sognet, hvor begravelsen foregik, for at kunne slå begravelsen op, sådan som vi kender fra kirkebøgerne. I stedet kan du bruge et navneregister.  Samtidig vil man også få adgang til begravelsesprotokollerne for Assistens Kirkegård 1805-1862.

Arkivet vil fortsætte med at lægge flere kilder i Kildeviseren i løbet af 2015. Øvrige kilder på bedding er lysningsprotokoller 1923-1965 og borgerlige vielser 1851-1922. Borgerlige vielser fra 1923 og frem ligger på Rigsarkivets tjeneste Arkivalieronline, så på den måde får vi en komplet serie af borgerlige vielser i København på nettet. Om alt går vel, er de på nettet i løbet af efteråret.

Takket være Family Search har man siden 2013 fået digitaliseret store mængder arkivmateriale. Det som der i de kommende måneder skal under digital behandling, er materiale fra Ladegården og Sundholm, samt de folkeregisterkort, der er over 75 år gamle.

 

Københavns Stadsarkiv >

 
 

Del på Facebook, digg, m.m.