På klimatur i en virtuel verden
Den 9. oktober præsenterede Museum
Lolland Falster det første danske museumsprojekt i en
virtuel verden med "Second Life-teknologi"
I en række scenarier bliver den besøgende
stillet overfor en række opgaver, samtidig med at
vedkommende bliver lidt klogere på den pågældende periode.
Hele seancen er opbygget omkring en tidsmaskine, der på
mystisk vis er blevet fremstillet af smeden på
Frilandsmuseet i Maribo. Det er denne tidsmaskine og smeden,
der sender den besøgende på den historisk Klimatur.
En virtuel verden er et optimalt sted at
formidle kulturhistorie, da det er muligt at opføre og
fremvise fortidens verdener og begivenheder. Den besøgende
vil således få indblik i klima- og landskabsforandringer på
Lolland og Falster bl.a. i istiden, stenalderen,
bronzealderen, middelalderen, den lille istid i 1600 årene
og stormfloden i 1872.
De enkelte tidsperioder er opbygget på
baggrund af faglig og teknisk viden, så de bliver så
realistiske som muligt. I scenarierne bliver den besøgende
stillet overfor en række opgaver, samtidig med at
vedkommende bliver lidt klogere på den pågældende periode.
Den besøgende vil ikke opleve tidsperioderne kronologisk.
Hele seancen er opbygget omkring en tidsmaskine, der tager
den besøgende med rundt på en historisk "KLIMATUR".
Der er adgang til "KLIMATUREN" i den
virtuelle verden via computere, der er opstillet i
Stiftsmuseets lokaler på Banegårdspladsen i Maribo. Her vil
der derudover være en konkret kulturhistorisk udstilling om
klimahistorie, der knyttes til "KLIMATUREN".
Scenarierne er opbygget i en selfhosted
"egen" virtuel verden, da det ikke er tilladt at færdes i
Second Life, hvis man er under 18 år. Derfor vil der kun
være adgang til scenarierne i museets åbningstid. Her er det
muligt for skoler, institutioner, og privatpersoner at komme
ind og blive kastet tilbage i historien. Der vil være
tilknyttet personale i en del af museets åbningstid, der kan
hjælpe, fortælle og gå i dialog med den besøgende. |
|
|