[sitemap]

< Udstillinger, aktiviteter, m.m.

  

Foto: Lolland-Falsters Stiftsmuseum

  

Fra Damp til Diesel.

Stort damptræf 17. og 18. maj 2008 på Frilandsmuseet i Maribo. 

Har man været forbi Frilandsmuseet i Maribo på en hverdag eller i forbindelse med nogle af museets arrangementer, har man uden tvivl hørt om eller set det flotte lokomobil, der siden istandsættelsen i 2005 har været et fast element på Frilandsmuseet.

Sidste år var lokomobilet "udstationeret" i pinseferien. Her havde besøgende ved damptræffet i Græsted muligheden for at se vores lokale lokomobil i funktion. Denne begivenhed gentager sig i år, men hvad der er anderledes end sidste år er, at der weekenden efter det store træf i Græsted er et stort damptræf på Frilandsmuseet i Maribo. Det er dog ikke af samme dimensioner som det i Græsted, men det er betydelig større end hvad, der tidligere er set på museet.

Så er man interesseret i dampmaskiner, kan man i weekenden d. 17. og 18. maj 2008 mellem 10 og 16 få en oplevelse udover det sædvanlige, når Frilandsmuseet i Maribo slår dørene op for årets damptræf.

Det betyder, at der blandt Frilandsmuseets smukke gamle huse vil være mulighed for at opleve alt lige fra kæmpe dampmaskiner, "minidamp" med modeldampmaskiner, forskellige damptraktorer, Showmans engine - N0 1, Maribos gamle vejtromle fra 1925, veterantraktorer, gamle folkevogne med luftkølet motor, moderne traktorer, Stiftsmuseets lokomobil og meget mere. Udover alt det tekniske kan man i museets stalde opleve levende dyr fra Elisabethsminde.

Udover arrangementet på Frilandsmuseet udbyder Museumsbanen også forskellige tilbud i løbet af lørdagen og søndagen. Man kan her bl.a. opleve stemningen i de gamle tog, der kører mellem Maribo og Bandholm, besøge remisen hvor man kan se 30 forskellige lokomotiver og vogne fra perioden 1858-1935 - heriblandt verdens ældste eksisterende diesellokomotiv fra 1921, høre museumsbanens folk fortælle i den historiske rundremise fra 1923 og meget mere.

Så der er lagt op til et par utrolig spændende dage med al den teknik og mekanik, hjertet kan begær 

 

Lolland-Falsters
Stiftsmuseum >

Damptræf 17. og 18. maj 2008 i Maribo

 

Nyt om udstillinger og aktiviteter sponseres i 2007 af:

Sammenslutningen af Lokalarkiver