[sitemap]

< Aktuelt  

  

Marinehistorisk Selskabs nye hjemmeside..

  

Ny hjemmeside til Marinehistorisk Selskab/ Orlogsmuseets venner

På den nye website kan man bl.a. hente udvalgte numre af Marinehistorisk Tidsskrift

Marinehistorisk Selskab/Orlogsmuseets Venner er et af Danmarks førende selskaber for formidling af dansk og international maritim historie. Selskabet støtter Orlogsmuseet i København og står bag udgivelsen af bladet Marinehistorisk Tidsskrift og afholder hvert år en række foredrag om maritime emner.

Marinehistorisk Selskab blev grundlagt i 1951. Blandt initiativtagerne var kommandør Fritz H. Kjølsen og marinehistorikeren Jørgen H. Barfod. Søværnets daværende chef, viceadmiral A. H. Vedel, viste stor interesse for sagen og har også bistået ved selskabets tilblivelse. Senere er Orlogsmuseets Venneselskab kommet til. Det var nødvendigt for at støtte Orlogsmuseet, som var en selvejende institution. Selskabet har hjulpet museet med at anskaffe malerier og andre effekter, som museet ikke selv havde penge til. For nogle år siden blev de to foreninger slået sammen til et, da der var et stort sammenfald af medlemmer.

Foreningen har nu fået sig en hjemmeside, der kan ses på www.marinehist.dk
Her kan man læse mere om foreningen, om Orlogsmuseets Modelbyggerlaug og downloade udvalgte numre af Marinehistorisk Tidsskrift. Der er også mulighed for at blive medlem af foreningen via hjemmesiden.

 

 

www.marinehist.dk >

Del på Facebook, digg, m.m.