Database over modstandsfolk
Allerede nu kan du søge i mere end 30.000
navne på danskere, som deltog i modstandsbevægelsen
Hvem var de danskere, der deltog aktivt i
frihedskampen i Danmark under Anden Verdenskrig? Var bedstefar
med? Og hvem var egentlig medlem af Holger Danske? Den 4. maj
på årsdagen for Danmarks befrielse i 1945, lancerede
Frihedsmuseet første del af en online database over medlemmer
af modstandsbevægelsen under besættelsen. Databasen rummer
allerede nu mere end 30.000, men når optællingen er slut,
vil basen komme til at rumme navne på mere end 70.000
mennesker og dermed blive det tætteste, man kan komme på en
fuldstændig fortegnelse over modstandsbevægelsen.
Modstandsdatabasen trækker på oplysninger
fra litteratur om besættelsestiden samt mandskabslister fra
befrielsesdagene. Databasen giver dermed en ny indgangsvinkel
til besættelsestidens historie og bliver et vigtigt redskab
for alle, der vil undersøge familiens historie, se
modstandsbevægelsens sammensætning i lokalområdet, finde
informationer om Flammen og Citronen eller se hvem der var
medlemmer af Holger Danske. I sin foreløbige form rummer
basen henvisninger til modstandsfolk fra hele landet omtalt i
litteraturen samt til mandskabslisterne fra Jylland og
Bornholm.
|
|
|