Arkæologer finder kongeligt borganlæg ved Aggersborg

Projektet Kongens Borge har i de sidste uger foretaget arkæologiske udgravninger ved Aggersborg. Aggersborg er den største af de tre kendte ringborge fra slutningen af 900-årene, som formentlig er blevet bygget under kong Harald Blåtand.

Formålet med undersøgelserne var at kaste nyt lys over ringborgene, specielt med hensyn til deres forbindelse til havet og sejlads.

Udgravningerne ved Aggersborg er en del af projektet Kongens Borge, der gennemføres i et samarbejde mellem Moesgård Museum, Nationalmuseet, Sydvestsjællands Museum, Vesthimmerlands Museum, Aalborg Historiske Museum samt Aarhus Universitet.

Undersøgelserne, som blev afsluttet i begyndelsen af ugen, resulterede i en overraskende opdagelse. Tæt ved den nuværende kystlinje og ca. 100 meter fra den kendte vikingetidsborg fandtes et firkantet voldgravsanlæg, som omkranser et ca. 30 x 30 meter stort areal. Den 8 meter brede voldgrav var befæstet med massive træpæle, som var banket ned i den marine undergrund. I voldgraven fandtes store mængder dyreknogler og flere keramikskår fra forskellige typer af potter og kander. Bevaringsforholdene i voldgraven er exceptionelt gode, hvilket understreges af flere fund af træ. Særlig interessant er det, at mange af træfundene viser tegn på ildpåvirkning.

Det er på nuværende tidspunkt umuligt at sige, hvordan selve borgen så ud. Formentlig drejede det sig om både tegl- og tømmerbyggede bygninger. Ligeledes uvist er anlæggets præcise alder. Keramikfundene tyder på, at voldgraven var i brug i 1200- og 1300-årene. Forskerne håber at kunne datere anlægget nærmere ved hjælp af en dendrokronologisk analyse af det tømmer, som er blevet brugt til befæstningen af voldgraven.

Ved borganlægget drejer det sig efter alt at dømme om den middelalderlige, befæstede kongsgård Aggersborg. Denne gård er nævnt gentagne gange i de sparsomme historiske kilder fra middelalderen, således i sammenhæng med drabet på Knud den Hellige i året 1086 og i 1272, hvor Erik Klipping besøger stedet. En udførlig beskrivelse af gården og den tilhørende borg er overleveret i et dokument fra 1373. Adelsmanden Niels Eriksen Gyldenstjerne havde forinden nedbrændt anlægget under oprøret mod Valdemar Atterdag og var af denne blevet tvunget til at genopføre den. Allerede i 1441 blev borgen igen nedbrændt efter at være blevet erobret af en nordjysk oprørshær.

De historiske kilders beretning om den befæstede kongsgård understreger Aggersborgs særlige betydning. Som den eneste af de tre udgravede borganlæg fra Harald Blåtands tid forblev Aggersborg øjensynlig en vigtig base for kongemagten langt op i middelalderen. Opdagelsen af de første håndgribelige rester af den middelalderlige borg bekræfter udsagnet af de skriftlige kilder og kaster dermed lys over den middelalderlige fase af Aggersborgs lange historie som kongsgård