[sitemap]

< Aktuelt  

  

Illustrationen af grubehuset er lånt fra museets website, hvor man kan se og læse meget mere om grubehusene.

  

Moesgaard Museum finder 15 grubehuse fra vikingetiden

I øjeblikket er Moesgård Museums arkæologer i gang med at undersøge en spændende vikingetidsplads ved Søften nord for Århus. 

Her har arkæologerne fundet en større gruppe såkaldte grubehuse, enkelte brønde og spor af et langhus.

På et ca. 8000 m2 stort område har museet afdækket omkring 15 grubehuse samt nogle brønde. Grubehusene ligger indbyrdes meget tæt på en lav skråning ned mod et tidligere vådbundsområde. På det undersøgte område er der indtil videre kun lokaliseret et enkelt langhus, og det er derfor udgravernes vurdering, at den bebyggelse, der hører til værkstedspladsen kan ligge for sig selv lidt oppe ad bakken.

Pladsen med de mange grubehuse tolkes som en håndværksplads. Grubehuse er meget typiske på lokaliteter fra yngre jernalder og vikingetid. Der er tale om en nedgravet hytte, hvor gulvlaget, der oftest er jordstampet, er gravet ca. en halv meter ned i undergrunden. Taget bæres typisk af to kraftige jordgravede stolper (se illustration). Fra andre undersøgelser af grubehuse ved man, at de som regel har været forbundet med håndværksaktiviteter - særligt tekstilfremstilling samt smedning, træ- og læderarbejde.

Grubehuse ses meget ofte på pladser fra vikingetiden. Der er tale om en hytte, der har været gravet ca. 50 cm ned under jordoverfladen. Grubehusene tolkes oftest som værkstedshytter, hvori forskellige typer af håndværk har fundet sted, og husene ved Søften tyder på, at der har været en håndværksplads her. Gulvet i et grubehus har været et simpelt jordstampet gulvlag og taget har som regel været båret af to kraftige jordgravede stolper i hver ende af hytten.

En rekonstruktion af et grubehus kan ses i Vikingemuseet på Sct. Clemens torv og blandt vikingehusene bag Moesgård Museums legeplads.

 

Moesgaard Museum >

 

Del på Facebook, digg, m.m.