|
|
 |
|
|
For
første gang er der fundet et vikingeskjold i Danmark.
Billedet er lånt fra Moesgaard Museums
hjemmeside.
|
|
|
|
Enestående fund af skjold fra vikingetiden
For første gang er der i Danmark fundet
et skjold fra vikingetiden. Arkæologer fra Moesgaard Museum
har været med til at gøre det fantastiske fund
Fundet er gjort i forbindelse med projektet
Kongens Borge, der blandt andet undersøger trelleborgenes
militære betydning.
På Vikingeborgen Trelleborg fandt
arkæologerne i løbet af tirsdag den 16. september et skjold
af fyrretræ dateret til vikingetiden. Skjoldet er
sandsynligvis fra borgens brugsperiode i slutningen af 900
årene. Det drejer sig om et enestående fund, idet hele
skjolde fra vikingetiden endnu ikke er fundet i Danmark og
hidtil kun er kendt fra ét fund i Norge. Det drejer sig om et
stort træskjold, ca. 80 cm i diameter, med et karakteristisk
hul i midten, hvor skjoldbuen har siddet.
Forskningsprojektet Kongens Borge er et
samarbejde mellem en række museet og er finansieret af
Augustinus Fonden og Dronning Margrethe II´s Arkæologiske
Fond.
|
|
|