En stormandsgård fra middelalderen fundet ved Næsby Kirke

Arkæologerne synes nu at kunne stedfæste den forsvundne Gamle Næsbygård, anlagt i middelalderen lige øst for kirken. Store stendiger i præstegårdens have viser tilstedeværelsen af et vigtigt bygningsværk.

I denne sommer følger Næstved Museum Næsby kirkes menighedsråds opgravninger til nye graverfaciliteter ved Næsby Kirke, nordvest for Glumsø.

Grunden er nabo til kirken selv, og rummede tidligere den gamle præstegård, som nu er delvist nedrevet. Erfaringsmæssigt kan der altid træffes spor af middelalderlige eller endnu ældre bosættelser eller begravelser nær vore middelalderkirker. Derfor kræver alle anlægsarbejder sådan et sted stor arkæologisk bevågenhed.

En stor del af Næsby sogn er udpeget til kulturarvsareal af national betydning. Det omfatter bl.a. selve landsbyen med den usædvanlig store kirke og tidligere herregård, der i 1500-tallet udflyttes til Næsbyholm.

Ved tidligere undersøgelser i 1967, syd for præstegårdens stuehus, blev der fundet kraftige kampestensfundamenter, som var omgivet af anseelige kulturlag fra renæssancen. Ved sommerens undersøgelser er der hidtil fundet dele af andre stensatte fundamenter samt jordgravede anlæg i form af stolper og gruber. Samtidig er der endnu bevaret kulturlag på stedet, hvori der er bl.a. er fundet skår af rødbrændt lertøj og importeret Østersøkeramik. Fund af fragmenter af gulvfliser viser, at det ikke en almindelig gård, da kun rigere personer forsynede deres gårde med gulvfliser. Der er også fundet sølvmønter fra de urolige borgerkrigsperioder i 12-1300-tallet.

På et andet område nær kirken viser adskillige fund med metaldetektor, at Næsby har været en centralmagt i middelalderen. Her er fundet et helgensmykke, adskillige mønter, spænder, beslag og smykker samt dele af en kårde og knive. Magtcenteret blev grundlagt allerede i vikingetid, da der også er fundet arabiske sølvmønter fra 900-tallet i Næsby.