Vikinger og menneskeofre

Ny forskning har medført et gennembrud i udforskningen af de førkristne kultskikke. 

Kulthuse på stormandsgårde og offerpladser i landskabet er blevet udgravet gennem de seneste årtier, men det er først nu, arkæologerne kan tolke deres baggrund og funktioner.

De nye arkæologiske tolkninger forklarer flere af de hidtil svært forståelige beskrivelser af vikingernes førkristne religion og dens ritualer i de oldnordiske sagaer og edda-digte, som først blev nedskrevet senere i den tidlige middelalder. Her omtales offerhandlingerne samlet under betegnelsen blót. Nu kan arkæologien sætte kød på den hedenske begrebsverden som omfatter blót (ofring), hørg / horgr (offersted /kultbygning) og hov (hallen).

Især udgravningerne af en stormandsgård ved Tissø på Sjælland har givet ny viden om datidens hedenske kult og offerhandlingerne. I landskabet omkring Tissø-storgården er der endda fundet flere kultsteder, som også var i brug under vikingetiden. 

En offerplads fra vikingetid er også fundet på næsset mellem Vårby å og Tude å ved Slagelse, hvor man i 1930’erne udgravede den store vikingeborg Trelleborg. Under borgen, som blev bygget i 980/81 findes tydelige spor efter en ældre hedensk offerplads, en hørg. I nedgravninger er fundet hele menneske- og dyreskeletter, samt smykker, redskaber og lerkar. Dengang mente man der var tale om brønde, som var blevet opfyldt med bl.a. ofre fra et angreb på borgen. I dag ved vi, at det ikke var brønde og at genstandene tilhører tiden før borgen blev opført. Mennesker, dyr og genstande blev ofret på kultpladsen i tiden inden borgens opførelse.