Kulturhistorisk kulegravning af briketfabrik

Nordjyllands Historiske Museum har fået tilskud fra Kulturarvsstyrelsen til en kulturhistorisk undersøgelse af Kaas Briketfabrik.

Undersøgelsens udgifter løber op i 200.000 kr., og Kulturarvsstyrelsens tilsagn om en støtte på 99.000 kr. er forudsætningen for, at den kan gennemføres, siger museumsinspektør Morten Pedersen. Han understreger, at museet er glad for at kunne bidrage til en proces, der vil kunne gøre briketfabrikken til et aktiv for Jammerbugt Kommune. Styrelsen begrunder tilsagnet med, at undersøgelsen vil belyse et væsentligt emnefelt inden for den industrielle kulturarv.

Undersøgelsen vil fokusere på fabriksmiljøets fysiske udtryk, dets funktioner og tilknytning til landskabet. Hertil regnes moserne, men også de byer, der er vokset frem ved fabrikken. Der findes allerede en del materiale, der vil lette denne del af undersøgelsen.

Som noget nyt skal der ses på Kaas Briketfabrik i et bredere perspektiv. Den skal sammenlignes med andre fabrikker i Danmark, hvor man har forarbejdet tørv og brunkul til briketter. Desuden skal de danske briketfabrikker – og især anlægget i Kaas – vurderes i forhold til generelle tendenser i datidens industrielle miljø.

Briketfabrikkens rolle i international sammenhæng skal også belyses. Fabrikken er en prototype indkøbt fra maskinfabrikken Buchau i Magdeburg, der var den dominerende producent af fabriksanlæg til den mægtige tyske brunkulsindustri. Efter en voldsom brand i 1933 blev anlægget ved Moseby rekonstrueret, og fabrikken fik ry som verdens første af sin art der i en periode tjente som modelfabrik for lignende anlæg i Sverige, Finland og Canada. Hvordan kan fabrikken i Kaas ses som en udløber af den tyske brunkulsindustri, og hvordan og i hvilket omfang var fabrikken model for andre, er nogle af de mange spørgsmål, vi gerne skal have belyst, siger Morten Pedersen.

Nogle af de tyske briketfabrikker er bevaret og genanvendt, bl.a. Brikettfabrik Louise, der er omdannet til et museum, og fabrikken Knappenrode, der er genanvendt til oplevelseshuset Energiefabrik Knappenrode. Disse anlæg er det vigtigt at få besigtiget for at hente inspiration til de initiativer, der nu foregår vedrørende Kaas Briketfabrik.

Leo Kristensen, formand for styregruppen vedrørende Kaas Briketfabrik, er glad for, at Kulturarvsstyrelsen har bevilget støtte. Det er et officielt stempel på fabrikkens kulturhistoriske betydning. Nu kan Nordjyllands Historiske Museum komme i gang, og undersøgelsen vil udgøre et vigtigt fundament i arbejdet med at søge midler til briketfabrikkens bevaring og genanvendelse. De perspektiver, der skal undersøges, kan blive til stor inspiration for os i den forhåbentligt kommende formidling af stedet. Museet har stor ekspertise og erfaringer fra en række undersøgelser af industrikultur, så vi ser frem til samarbejdet.