[sitemap]

< Aktuelt  

  

Lerkarret med jernalderbryster sådan som det blev afdækket på fundstedet

  

Jernalderbryster fra Midtfyn?

Fynske arkæologer spærrede øjene op, da de afdækkede et par velformede bryster i en udgravning.

Denne sommer gjorde svenske arkæologer et sensationelt fund af en stenaldergenstand, der i høj grad ligner en fallos. Den kan arkæologerne i Odense nu matche ved et lerkar med en ornamentik, der næppe kan tolkes som andet, end et ”par” sirligt udformede bryster.

I bestræbelserne på igen at bringe balance i den verdensomspændende kønspolitiske dagsorden var det derfor en meget stor glæde for Odense Bys Museers arkæologer, at man for få dage siden (på en udgravning ved Kværndrup på Midtfyn) fandt rester af et stort lerkar med en ornamentik, der næppe kan tolkes som andet, end et ”par” sirligt udformede bryster.

Der er her tale om en meget fin afbildning af det kvindelige frugtbarhedssymbol (brystet), der ellers fra jernalderens Nordeuropa primært kendes fra diverse træfigurer fundet i moser og søer.

Lerkarret er endnu ikke rekonstrueret, men kan allerede nu bestemmes som tilhørende perioden omkring Kr.f. Der er tale om en såkaldt bukkelornamentik, der på Fyn er karakteriseret ved, at der omkring hanken på lerkarret er udbanket eller påsat tre bukler.

At der er tre og ikke to bryster vælger arkæologerne at tolke som kunstnerisk frihed.

 

Odense Bys Museer >

 
 

Del på Facebook, digg, m.m.