[sitemap]

< Aktuelt  

  

 

  

Orla Lehmann (1810 - 1870) er på Twitter

I USA har der været flere projekter, som bruger mikrobloggingtjenesten Twitter til at formidle historie. Denne form for "twitenactment" er nu også kommet til Danmark - følg politikeren Orla Lehmann, der lige er kommet til Vejle for at være amtmand .... i 1848.

Orla Lehmann levede fra 1810-1870, og var en i samtiden meget kendt politiker. Han var oprindeligt uddannet som jurist i 1833, men blev én af guldalderens mest kendte politikere, ikke mindst på grund af sin kamp imod enevælden - for en fri forfatning. Denne agitation bragte ham en dom på 3 måneders fængsel for en tale, som blev holdt i Nykøbing Falster.

Han var hovedtaler ved "Casino-mødet" i 1848 og fik stor indflydelse på det udkast til grundlov, som Monrad udarbejdede. Han var også minister i flere omgange, og fra 1848 amtmand i Vejle.

Det er netop tiden i Vejle, som Lehmann er begyndt at twitte om. Hans twit er ledsaget af links til steder, hvor man fx kan se billeder af det gamle Vejle, læse talen fra Falster m.m.

For at følge med i Orla´s updates skal man have en konto på Twitter. Det er gratis, og hvis man klikker sig frem til hans side på http://twitter.com/Orla_Lehmann er der her mulighed for at oprette konto med det samme.

 

Følg Orla på Twitter >

 

MERE
Orla Lehmann på Wikipedia
Orla Lehmann - Store Danske

Del på Facebook, digg, m.m.