[sitemap]

< Aktuelt  

  

Er dette nummerplader, som tilhørte det berygtede terrornetværk varulvene?

  

Mulige varulve-nummerplader på Blegdamsvej

I 2012 fandt man tilfældigt en samling nummerplader ved Blegdamsvejens Fængsel. Måske tilhørte de de såkaldte "varulve".

Nummerpladerne blev fundet i forbindelse med udgravningen til et større byggeprojekt ved Blegdamsvejens Fængsel. De var gravet dybt ned i fængslets gård - og dertil var de klippet i stykker!

Man véd at de ved, at ‪de såkaldte "varulve" havde en stor samling af nummerplader, som de løbende skiftede ud på deres biler. Der er fundet nummerplader i mange af de depoter, varulvene har indrømmet at have gravet ned. Nummerpladerne på Blegdamsvej kan derfor meget vel tænkes at have relation til ‪varulvebevægelsen‬.

Varulvene eller "Wehrwolf" var kodenavnet, som SS` efterretningstjenestens afdeling 6 gav det terrornetværk, der skulle aktiveres og slå til, hvis Det Tredje Rige gik under. Den tyske krigslykke vendte i 1942 og man begyndte at opbygge et netværk af sovende terrorceller over hele Europa. Målet var– med Hitlers egne ord – at alt skulle gå under i terror.

Vores viden om det hemmelige terrornetværk i Danmark har imidlertid været meget begrænset, men takket være helt nyt kildemateriale, som blev fundet på Politigården i 2012 har Politimuseet kunne belyse det hemmelige varulvenetværk i Danmark, hvilket bl.a. resulterede i en særudstilling. Måske kan nummerpladerne være en del af denne, nye viden.

 

Politimuseet > 

 
 

Del på Facebook, digg, m.m.