Historisk undersøgelse af detailhandel

Museerne i Randers, Grenaa og Ebeltoft har fået 330.000 kr. til at lave en fælles historisk undersøgelse af detailhandlen i de tre købstæder

Kulturhistorisk Museum Randers, Djurslands Museum og Museet for Syddjurs har modtaget 330.000 kr. til en historisk undersøgelse af detailhandlen i Randers, Grenaa og Ebeltoft i perioden 1860-1901. Pengene er bevilliget af Kulturarvsstyrelsen, og med undersøgelsen tager de tre museer i praksis hul på det tætte samarbejde, som fusion af de tre museer i 2011 medfører.

Med den begyndende industrialisering i sidste halvdel af det 19. århundrede fulgte en kraftig udvikling i byernes befolkningstal. Arbejderklassen var den del af bybefolkningen, der voksede mest. Samtidig bevirkede industrialiseringen, urbaniseringen og den faldende grad af selvforsyning i husholdningerne, at der blev skabt et grundlag for en kraftig forøgelse af købstædernes gamle middelklasse af handlende og håndværkere.

Detailhandlerne var de mest begunstigede. Denne gruppe blev stort set skabt af industrialiseringen, men udgjorde samtidig en forudsætning for industrialiseringen. Håndværkerne derimod var, på trods af et øget marked, ofte truet af den industrielle udvikling og de billige fabriksfremstillede varer, den førte med sig.

Detailhandlerne burde udgøre en samlet social gruppering med fælles vilkår, fælles identifikation og et interessefællesskab ud fra deres fælles tilhørsforhold til den gamle urbane middelklasse. Spørgsmålet er dog her, om man overhovedet i praksis kan tale om en middelklasse, og dermed en detailhandlergruppe, der fungerede som en samlet social enhed?

Formålet er derfor at undersøge detailhandlernes økonomiske og sociale forhold, politiske stillingtagen og faglige organisering og at få afklaret, om man kan se detailhandlerne som en samlet socialgruppe i henholdsvis Randers, Grenaa og Ebeltoft. Samt efterfølgende at sammenligne de tre købstæder for at finde forskelle og ligheder mellem de tre købstæder.