|
|
 |
|
|
Producer Beth O´Dea og programvært Mel Giedroyc som
udsendte reportere i jernalderen. |
|
|
|
BBC på besøg i Sagnlandet
BBC Radio fulgte en britisk
fortidsfamilie på dens første ophold i Sagnlandet Lejres
jernalderlandsby.
Et radiohold fra britiske BBC 4 har netop
fulgt en engelsk familie, som har byttet London ud med en
uges fortidsferie i Sagnlandet Lejres jernalderlandsby. Det
er Simon og April Herbert, der sammen med deres tre børn i
en uge prøver livet som jernalderfamilie i Sagnlandet Lejre.
Producer Beth O´Dea og hendes radiovært,
Mel Giedroyc ønsker at lave et program om mennesker, der
oplever historien på en anderledes måde, og det har ledt dem
til Lejre. - Jeg kunne ikke finde nogen steder i
Storbritannien, hvor almindelige mennesker kan leve som
fortidsmennesker, men et center i Skotland anbefalede
Sagnlandet Lejre med ordene, at det er et enestående sted og
det bedste i verden, siger Beth O´Dea.
Beth O ´Dea var ikke ude efter specifikt at
følge en britisk familie, men Sagnlandet Lejre har i
øjeblikket mange britiske fortidsfamilier, så det var en
kærkommen bonus. For hende er det mennesker og
menneskers forhold til fortiden, som er interessant, og
derfor bliver det ikke et program om historie, men mere et
radioportræt af de mennesker, der beboer fortiden i nutiden.
Programværten Mel Giedroyc, er enig. - Jeg
synes det er vanvittig interessant at snage i, hvordan en
moderne britisk familie som familien Herbert oplever livet i
fortiden, men også at få mine egne grænser skubbet, siger
hun om de oplevelser hun har haft med familien Herbert.
Sammen har bakset med de store udendørs bageovnene og kæmpet
med flyvende gløder for at skaffe sig det daglige brød i den
danske sommerregn. Lidt af en udfordring for Mel Giedroyc,
som også er vært på et britisk tv program om brødbagning.
Hun er selv blevet tændt på at tage en uges
fortidsferie med sin familie til næste sommer, men det
bliver i så fald ikke i selskab med familien Herbert.
- Vi vil meget gerne være fortidsfamilie igen, men Simon
arbejder ved politiet og på grund af de Olympiske Lege i
London næste år, får vi svært ved at rejse på ferie, siger
April Herbert. Programmet sendes sidst i november på BBC 4,
som er Storbritanniens svar på Danmarks Radio P1. Stationen
har næsten 11 millioner lyttere. |
|
|