Der skal forskes i folkeafstemninger

Om kort tid starter et helt nyt museum-universitet-samarbejde i Sønderjylland. Emnet er folkeafstemninger i Europa efter 1 verdenskrig

Samarbejdet er indgået mellem Museum Sønderjylland Sønderborg Slot og Syddansk Universitet – Institut for Grænseregionsforskning. Samarbejdet gælder et treårigt Ph.D.-projekt om folkeafstemningerne i Europa efter 1. Verdenskrig, og er finansieret af hhv. Syddansk Universitet, Museum Sønderjyllands Forskningsfond og Kulturarvsstyrelsen. Til opgaven er ansat etnologen Nina Jebsen, Kiel, som begynder arbejdet 1. oktober.

Den nuværende dansk-tyske grænse blev fastlagt, efter at der i 1920 havde været to folkeafstemninger i Nord- og Sydslesvig. ”1. Zone”, Nordslesvig – det nuværende Sønderjylland – stemte med overbevisende dansk flertal, og ”2. Zone” i Sydslesvig stemte lige så overbevisende tysk. Grænsen har derfor ligget fast til i dag. Mindre kendt er, at der samtidig blev holdt fem andre folkeafstemninger i Europa: To mellem Tyskland og Polen (i Østpreussen og Øvreschlesien), to ved den østrigske grænse til hhv. Ungarn og Jugoslavien samt til sidst i Saarland ved den fransk-tyske grænse. De polsk-tyske grænser blev slettet i 1945 – men de øvrige grænser lever i bedste velgående. ”Vores” sydgrænse er derfor hverken den eneste, der er lagt ved folkeafstemning eller den eneste, der er bevaret fra dengang.

Der er skrevet meget om de enkelte folkeafstemninger, på dansk, tysk, polsk, ungarsk og jugoslavisk. Men netop fordi det har været et så nationalt spørgsmål, har ingen stort set fundet på at sammenligne de seks folkeafstemninger: Hvad var fælles – og hvad var forskelligt? Svarede sprog og sindelag lige så lidt til hinanden som i Slesvig? Hvordan brugte man historien og de nationale myter i agitationen? Hvilke fjendebilleder og hvilke temaer blev brugt? Hvordan var forholdet mellem nationale, økonomiske, religiøse og sociale argumenter? Og ikke mindst: Var der kun tale om nationale identiteter – eller var der også indblandet stærke regionale og lokale identiteter? - Alt det skal den nye Ph.D´er prøve at svare på.

Nina Jebsen er født på Angel og student fra Flensborg. I årene 2002-08 studerede hun europæisk etnologi ved universitetet i Kiel, hvor hendes speciale var en undersøgelse af liv og identitet i det tyske mindretal i Nordslesvig i vore dage. Fra 2008-10 har Nina Jebsen været forskningsmedarbejder ved universitetet i Kiel, men samtidig har hun medieerfaringer fra ansættelser ved Flensburger Tageblatt, NDR 1 og museet for kommunikation i Frankfurt. I løbet af få år har hun også skrevet en lang række artikler og anmeldelser. Det er altså en dygtig forsker, der er blevet ansat, og samtidig en med dybt kendskab til det slesvigske grænseland.

I de kommende tre år skal Nina Jebsen i samarbejde med sine vejledere, Inge Adriansen på Sønderborg Slot og Martin Klatt på Institut for Grænseregionsforskning, ikke alene udforske folkeafstemningerne i Slesvig, men også rejse rundt i de øvrige folkeafstemningsområder, besøge museer, arkiver, forskningscentre og biblioteker. Slutmålet er en international publikation på engelsk, men undervejs vil der også blive lejlighed til at levere artikler, undervisning og foredrag – ligesom Nina Jebsen kommer til at deltage i arbejdet med den kommende permanente udstilling om ”folkeafstemninger og Genforening 1920” på Sønderborg Slot.