[sitemap]

< Aktuelt  

  

(Foto: Mette Nissen, der også har skrevet teksten om skiverme på museets website. Billedet er lånt fra Museum Sønderjyllands website)

  

Flot stenalderkeramik i Sønderjylland

Måske er nyfundne, mønstrede lerskiver bageskiver fra stenalderen?

I forbindelse med anlæggelsen af en cykelsti mellem Starup og Øsby, blev der for nylig fundet gruber med neolitisk keramik, der kan dateres til mellem 3400-2800 f.Kr. dvs. til bondestenalderen.

Gruberne ligger en lille kilometer øst for Starup ved Haderslev. Netop denne periode af forhistorien er kendetegnende for sine flotte, ornamenterede kar af høj kvalitet, og fundene herfra er ingen undtagelse.

Blandt karskårrene dukkede der fragmenter op fra de mere sjældne lerskiver.

I den samme grube lå der skår fra to forskellige lerskiver. Den ene skive er forsynet med negleindtryk i kanten og den anden havde nogle små fordybninger, der dækker det meste af skiven. Vi ved ikke præcist, hvad skiverne har været brugt til, men nogle mener, at de har været anvendt som bageskiver.

Gruberne ligger i et område, hvor der i forvejen er registreret en del andre anlæg fra samme periode. Det drejer sig om de stenbyggede dysser og jættestuer, hvor gruberne ligger midt i området med megalitter. På den anden side af landevejen, ned mod vandet er ligeledes truffet på gravhøje.

 

Museum Sønderjylland >

 
 

Del på Facebook, digg, m.m.