|
|
 |
|
|
De
sønderjyske arkæologer er i sving med både skovl og
trillebør
|
|
|
|
Museum Sønderjylland udgraver to sjældne bronzealderhuse
på Skrydstrupkvindens hjemegn
En moderne stald skal opføres og Spor
efter to sjældne bronzealderhuse er dukket frem af mulden ved
Over Jernhyt syd for Vojens
Det ene af husene er over 30 m langt og
dermed et af de længste huse, der er fundet i området.
Husene er med til at bekræfte arkæologernes antagelser om,
at området ved Vojens i ældre bronzealder var et rigt og
særligt sted. Kun 1, 5 km vest for Over Jernhyt er Danmarks
nemlig længste bronzealderhuse på over 50 m udgravet, her
blev Skrydstrupkvinden fundet i 1935 og området er spækket
med gravhøje.
Det ene hus er 34 m langt og 8 m bredt og fra
ældre bronzealder dvs. 1500-1000 f. Kr. Huset er langt
sammenlignet med andre huse fra samme periode. I området
omkring huset er der lokaliseret en del gravhøje fra samme
periode af bronzealderen. Populært kaldes de mennesker, der
levede dengang, for højfolket, fordi de begravede deres døde
slægtninge i store gravhøje. Så nu ved vi både, hvor
højfolket ved Over Jernhyt begravede de døde og hvor de
boede.
Det fundne hus giver mange informationer om
datidens beboelse. Huset har været sat af store stolper, der
nu kun ses i jorden som mørke plamager. Huset er inddelt i
tre rum. Et til beboelse i vest, hvor der befinder sig mange
ildsteder. I midten af huset er der et opbevaringsrum med en
eller to små kældergruber, dvs. nedgravninger til opbevaring
af mad, som skal holdes køligt, altså datidens køleskab.
Østenden af huset kan have været benyttet som stald, som det
kendes fra mange andre fund. Men fundet af en vævevægt, dele
af en kværnsten og potteskår tyder på at denne ende af
huset ligeledes har været benyttet til beboelse. Måske har
der boet flere familier i samme hus?
Det andet hus er mindre og smallere end det
første hus og som det første også en sjældenhed, idet der
indtil videre kun kendes to huse af samme type. De er fundet
ved Brunde mellem Aabenraa og Rødekro. Det lille hus ved Over
Jernhyt er fra yngre bronzealder. Rundt om huset er der en
karakteristisk grøft, der viser, hvor væggen har stået.
Udgravningen er afsluttet og bygherren kan nu
påbegynde sit byggeri. Tilbage ligger ud over tegninger,
fotos og genstande nye brikker til den interessante historie
om Sønderjyllands bronzealder.
|
|
|