DR-redaktion fik slægtsforskerpris
Slægtsforskerprisen 2011 gik i år til
redaktionen bag programmet 'Ved du hvem du er?
To tilrettelæggere på vegne af deres
redaktion har modtaget Slægtsforskerprisen, der uddeles af
Sammenslutningen af Slægtshistoriske Foreninger (SSF), for
programmet 'Ved du hvem du er?'. En tilkendegivelse, der
glæder folkene bag udsendelserne, der gled over skærmen på
DR 1 i 2010.
Prisen blev overrakt af formand for SSF,
Gitte Bergendorff Høstbo, der tildelte den for et "yderst
flot og godt program, der er med til at give alle danskere
en interesse for selv at søge deres egen slægts historie."
Søren Lindbjerg og Kristine Sølling Møller
kvitterede med et oplæg, hvor de talte om programmerne og
viste snigklip fra den kommende sæson. Heriblandt en sekvens
med brødrene Lund Madsen, der resulterede i adskillige
latterudbrud blandt de godt 71 deltagere til arrangementet.
Prisen blev overrakt for sjette gang. |
|
|