|
|
 |
|
|
Inspektører på udstillingen
Foto: Stenomuseet
|
|
|
|
Ægløsninger
At få børn med teknologien
Særudstilling
på Steno
Museet i Århus frem til 8. september 2008.
Udstillingen kombinerer på en nyskabende måde oplevelse og læring
og indbyder samtidig til en anderledes og sanselig
udstillingsoplevelse.
Udstillingen handler om det gode, som
teknologien har ført med sig: Prævention har minimeret
angsten for uønsket graviditet, og kunstig befrugtning har
givet barnløse ønskebørn. Men udstillingen handler også om
den tvivl, som ny teknologi fører med sig: Hvem skal have ret
til kunstig befrugtning? Ønsker vi at vide, om vi har en
arvelig sygdom i familien og skal det være tilladt at klone
mennesker?
Museumsinspektørerne Mette Kia Krabbe Meyer
og Morten Arnika Skydsgaard, Steno Museet:
”Vi vil gerne vise, at teknologi giver os muligheder. Men
også at den kan have ulemper, og at den i mange tilfælde
skaber en usikkerhed over for, hvordan vi vil anvende
teknologien.”
”Udstillingen fortæller ikke kun om
videnskabens landvindinger”, fortsætter de to inspektører.
”Her i udstillingen handler det også om, hvordan vi bliver
påvirket af videnskaben. Vi vil gerne fortælle om følelser.
Pinligheden ved at bruge kondom, angsten for en uventet
graviditet eller forventningen til
reagensglasbefrugtningen.”
At opleve med flere sanser
”Vi ønsker, at publikum skal opleve med flere sanser.
Rummet er mørkt, gulvet er beklædt med et tykt tæppe, og
der er lyde fra kroppens indre. Inde i rummet kombineres
museumsgenstande, lyd og billede på overraskende måder. Der
er et æg og sædcelle i makrostørrelse fyldt med genstande,
som fortæller historier om generne og deres betydning”,
fortæller Morten A. Skydsgaard.
Mette Kia Krabbe Meyer: ”I udstillingen er
der flere opstillinger, der kombinerer scenografisk oplevelse
og læring. Der er en dejlig blød livmoder, man kan kravle
ind i, en kondomautomat, der fortæller historier og en
digital simulation af en mikroinsemination, så man får
fornemmelsen af at kunne skabe liv. I et ”moderskab”, kan
både mænd, kvinder og børn blive gravide, man kan se
tegnefilm om kloning og endelig kan man se en vaskeægte,
udstoppet klonet gris.”
”Museer
beskyldes ofte for at være mausoleer, hvor fortiden ligger lit
de parade. Museumsgenstande kan sagtens udstilles både spændende
og forsvarligt som her i kombination med installationer,
billede og lyd”, slutter Mette Kia Krabbe Meyer og Morten A.
Skydsgaard.
|
|
|

|
|
Steno
Museet >
|
|
Udstillingen kan ses indtil
8. september 2008.
|
|
|
|
|
Nyt om udstillinger og aktiviteter
sponseres i 2007 af:
|
|
|
|
|
|
|