[sitemap]

< Aktuelt  

  

Grønlandske børn spiser hvalspæk.
I 1954 svømmede 65 grindehvaler ind i Vejlefjord hvor de blev slagtet, tilsyneladende fandt en del af kødet vej til de grønlandske børn på sanatoriet.

  

Sygeplejemuseet efterlyser grønlandske sanatoriepatienter

I løbet af 1950’erne blev grønlandske børn med lungetuberkulose indlagt på Julemærkesanatoriet. Sygeplejemuseet vil gerne kunne fortælle deres historie

I år er det 100 år siden, at Julemærkesanatoriet ved Koldingfjord åbnede.

I anledning af jubilæet vil Dansk Sygeplejehistorisk Museum meget gerne i kontakt med grønlændere, der i sin tid var patienter på Julemærkesanatoriet. Vi vil gerne fortælle deres historie. Sanatoriet lukkede i 1960. I dag er den store hovedbygning omdannet til Hotel Koldingfjord, mens Dansk Sygeplejehistorisk Museum bebor "pavillonerne", hvor de mindste børn blev plejet.

Det var Danmarks første og eneste Julemærkesanatorium for tuberkulosesyge børn, bygget for penge, der var indsamlet ved salg af julemærket på de danske posthuse og hos landpostbudene. Der er ingen tvivl om, at Julemærkesanatoriet blev en gevinst for Kolding. Man talte ligefrem om, at sanatoriet var byens ”ypperste seværdighed”, og ikke blot betød opførelsen af sanatoriet beskæftigelse til en stribe håndværkere, men i hele sin levetid skabte det omsætning og et pænt antal arbejdspladser i byen.

 

Dansk Sygeplejehistorisk Museum >

KONTAKT
Hvis du kan hjælpe museet med oplysninger om de grønlandske børn, kan du maile på museum@health.sdu.dk

 

Del på Facebook, digg, m.m.