[sitemap]

< Aktuelt  

  

 

  

Ny maritimhistorisk portal

På udkigsposten.dk kan man orientere sig om alt hvad der har med søfartshistorie og maritim kulturarv at gøre

I Danmark er vi så heldige at have et levende og aktivt miljø inden for den maritime historie. Antallet af nye bøger, udstillinger, foredrag og konferencer er så stort, at det kan være svært at følge med i, for den historisk interesserede.

Derfor har netværket af danske museer der beskæftiger sig med søfart, Søfartspuljen, netop lanceret portalen Udkigsposten.dk. ”Udkigsposten forsøger at give et overblik over de mange nye udstillinger, bøger, foredrag, konferencer inden for den maritime historie”, fortæller Søfartspuljens sekretær, museumsinspektør Benjamin Asmussen.

”Indholdet på siden samles af netværkets medlemmer i fælleskab, så vi både kommer hele landet rundt og samtidig får de allermest spændende og relevante nyheder fra udlandet. Tidmæssigt vil nyhederne strække sig lige fra oldtiden til nutiden, så selv den nyeste historie kommer med” fortsætter Benjamin Asmussen.
På siden findes også en oversigt over museumsskibe samt links til alle danske søfartsmuseer, der deltager i netværkets arbejde.

 

udkigsposten.dk >

 

Del på Facebook, digg, m.m.