1700-tals anker bjærget ved Rødsand

På Rødsand syd for Lolland, er E.ON i gang med at etablere endnu en havvindmøllepark, og forleden fik det kæmpestore kabellæggerfartøj noget på krogen, da den hævede ankeret.

Skibets eget anker, der vejer 15 ton, havde fået kløerne i et andet anker fra en fjern fortid.  "Der er tale om et helt utroligt held", fortæller leder af Vikingeskibsmuseets marinarkæologiske afdeling Jørgen Dencker og fortsætter: "Arbejdsområdet dækker omkring 40 kvadrat-kilometer og ankeret må have ligget godt gemt nede i havbunden. Det må siges at være nålen i høstakken, når Nostag10's anker får fat i et gammelt anker, der oven i købet bliver siddende fast indtil begge ankre var hævet sikkert op på dækket!".

Helt efter bogen pakkede E.ON’s folk ombord på Nostag10, straks ankeret ind i plastik for at forhindre udtørring - herefter kontaktede de Vikingeskibsmuseets marinarkæologiske beredskab.

I 2008 foretog Vikingeskibsmuseet en såkaldt marinarkæologisk forundersøgelse der, hvor vindmølleparken skal etableres og ved den undersøgelse blev tre andre ankre fundet. Men fordi det nyfundne anker lå begravet i sand, var det ikke muligt for dykkerne at finde det dengang.

”Femern Bælt har været skueplads for adskillige store søslag gennem tiden, hvor mange skibe er gået ned og desuden har området ved Rødsand været et foretrukket ankersted, når der skulle søges ly for storme fra de nordlige kanter", fortæller Jørgen Dencker. "Området er kendt for at rumme mange mistede ankre, men det særlige ved dette anker er, at det er helt fantastisk velbevaret".

Ankeret er af smedejern og er 3,10 meter langt og 1,80 meter bredt over fligene. Det anslås at veje ca. 500 kilo. Træstokken og ankerringen er væk, men resten er utrolig godt bevaret. Ekspert i maritimt strandingsgods Gert Normann Andersen, der har tilknytning til Strandingsmuseet i Thorsminde, vurderer ankeret til at været fra 1700-tallet, måske endda tidligere. Noget tyder desuden på, at ankeret er af fransk oprindelse, efter vinklen på ankerets flige at dømme. Det kan have siddet på et handelsskib eller et orlogsskib på omkring 120 fod (40 meter).

Lige nu befinder ankeret sig på Vikingeskibsmuseet og museets specialister er i gang med at foretage den første vurdering af det. Efterfølgende vil ankeret blive opmålt, 3D-tegnet og fotograferet, inden det sendes til Nationalmuseets Bevaringsafdeling i Brede, hvor det skal konserveres og bevares for eftertiden.