[sitemap]

< Historisk kalender og almanak

Juli - Ormemåned

Dato

 

Dagens navn

 

Begivenheder

 

I øvrigt

1

 

Theobalbus

 

1481: Christian den 2. fødes i Nyborg.
1534: Frederik den 2. fødes på Haderslevhus.
1623: Regensen åbner i København.
1644: Ved slaget på Kolberger Heide rammes Christian den 4. af en granatsplint og mister sit ene øje.
1677: Slaget i Køge bugt. Admiral Niels Juel besejrer en overlegen svensk flåde, uden at miste ét eneste skib.

 

 

2

 

Marie Besøgelse 

 

1701: Tobaksforpagtningen i Danmark overdragen gennem en plakat til Pierre Paumeu og Paul Choppys
1989: Fhv. statsminister Hilmar Baunsgaard dør.

 

Hyldeblomster, der skal bruges til lægemidler, skulle helst plukkes på denne dag.

 

3

 

Cornelius

 

1711: Pesten rammer København, og krævede i alt ca. 22.000 menneskeliv.
1721: Hans Egede ankommer til 
Imerigsoq i Grønland. Stedet kaldes siden "Håbets Havn".
1848: På eget initiativ frigiver Peter von Scholten slaverne i Dansk Vestindien efter at disse har gjort oprør.
1967: Momsen - i begyndelsen på 10% - indføres i Danmark. 
1931: Skuespilleren Frits Helmuth fødes.

 

 

4

 

Ulricus

 

1924: Flyruten København-Malmø indvies.
1977: Digteren Frank Jæger dør.

 

 

5

 

Anselmus

 

1803: Et nyt fattigvæsensreglement fastslår at fattige for fremtiden skal underholdes i distrikter, der svarer til pastoraterne.

 

 

6

 

Dion

 

1849: Slaget ved Fredericia vinder de danske tropper, en Pyrrus-sejr, idet de har større tab end fjenden.
1858: I Fredericia afsløres statuen af "Den tapre Landsoldat".

 

 

7

 

Villebaldus

 

1747: Sorø ridderlige "Academie" får sin fundats.

 

 

8

 

Kjeld

 

1621: Leonora Christine fødes på Frederiksborg.
1846: Åbent brev påviser, at kongelovens arvefølge gælder for Slesvig og Lauenborg - men måske ikke for Holsten.

 

Hvis det blæser på denne dag svies byggen. Derfor kaldtes dagen Kjeld Sviebyg i Vendsyssel.

 

9

 

Sostrata

 

1763: Ny forordning kræver, at der indrettes postgårde i købstæderne langs hovedpostruterne.

 

 

10

 

Knud Konge

 

1909: Forfatteren Knud Sønderby fødes.
1920: Genforeningen. På den hvide (- og kalkede) hest Malgré Tout rider Christian den 10. over den gamle grænse. Herved markeres symbolsk,  at Nordslesvig ("Sønderjylland") atter er dansk.

 

"Knud konges tørke, gør bønders tanker mørke" (dvs. at det varsler en dårlig høst)

 

11

 

Josva

 

1651: I København henrettes Dina Vinhofvers der bl.a. har beskyldt Corfitz Ulfeldt for at planlægge kongemord.

 

 

12

 

Henrik

 

1828: Præsternes pligt til at overhøre deres sognebørn, bliver indskærpet.

 

 

13

 

Margrethe

 

1672: Niels Steensen ("Steno") veder hjem til Danmark efter mange års ophold i Italien. han er konverteret til katolicismen og saligkåres i øvrigt flere hundrede år senere.

 

Regner det på denne dag vil det blive ved, til høet rådner på engen. I Vendsyssel kaldtes dagen derfor  Margrethe Råddenhø.
Regnen vil også ødelægge høsten af hasselnødder.

 

14

 

Bonaventura

 

1851: På Københavns rådhus vies skræddersvend Christen Christensen og jomfru Christine Marie Bruun. Dette er den første borgerlige vielse i Danmark.

 

 

15

 

Apostlenes deling

 

1771: Billedhuggeren Sally tager sin afsked, og få uger efter afsløres hans rytterstatue af Frederik den 5. på Amalienborg Slotsplads.

 

 

16

 

Susanne

 

1827: Hedeopdyrkeren Enrico Dalgas fødes i Napoli . Han er søn af en italiensk-dansk handelsmand.
1929: Revyskuespillerinden og sangerinden Grethe Sønck fødes.
1990: Modstandsmanden, professor Mogens Fog dør.

 

 

17

 

Alexius

 

1844: Søren  Kierkegaard udgiver "Begrebet Angest".

 

Tycho Brahes-dag

 

18

 

Arnolphus

 

1828: Ny forordning påbyder brug af slægtsnavne i Danmark iflg. en ny forordning. Efternavn konstrueret af faderens navn + "-sen" eller "-datter" afskaffes formelt.

 

 

19

 

Justa

 

1823: Skuespillerinden Julie Sødring fødes i København.

 

 

20

 

Elias

 

1848: C.C. Burmeister stifter firmaet "Baumgarten og Burmeister", som senere bliver til Burmeister & Wain.

 

 

21

 

Evenus

 

1846: Arkitekten Thorvald Bindesbøll fødes i København.

 

Tycho Brahes-dag

 

22

 

Maria Magdalena

 

1703: Privilegium udstedes på brigader Huusmans stål manufaktur i Eidsfos i Norge. Privilegiet gælder i 30 år.
1928: Forfatteren Per Højholt fødes.
1899: Linedanserinden Elvira Madigan og grev Sixten Sparre findes døde i Nørreskov på Tåsinge.

 

 

23

 

Apollinaris

 

1777: Den Kongelige Veterinærskole får sin fundats.
1851: Maleren P.S. Krøyer fødes.
1901: Det første venstreministerium dannes.

 

Hundedagene begynder. 

"Som hundedagene tændes, sådan vil de endes."

Regner det på denne dag, vil det blive ved hele den første del af hundedagene.

Som vejret er den første hundedag, således vil den første halvdel af hundedagene blive. Anden halvdel vil være modsat

 

24

 

Christina

 

1741: Københavnerne får gennem en rådstueplakat forbud mod at  handle med skippere, der "fører egetømmer til Kongens Tjeneste".
1939: Forfatteren Christian Kampmann fødes.

 

 

25

 

Jacobus

 

1850: Slaget ved Isted

 

 

26

 

Anna

 

1683: En forordning om gadelygterne i København nævner for første gang vægtervers. første gang. der skal synes hver time fra klokken 9 aften til kl. 4 morgen.
1850: Generalmajor F.A. Schleppegrell dør efter at være såret i slaget ved Isted.
1913: Ved  jernbaneulykken i Bramming omkommer bl.a. Peter Sabroe,  landarbejderbørnenes forkæmper.

 

 

27

 

Martha

 

1794: Danmarkshistoriens første strejke "Tømrerskruen" starter, da to tømrersvende opsiger deres plads op, men ikke får lov at rejse.  Flere hundrede tømrersvende går i sympatiaktion.

 

Hvis det regner på Marthas dag varsler det regn i syv uger.

 

28

 

Aurelius

 

1799: Det pædagogiske Seminarium oprettes - og nedlægges igen  i 1810.

 

 

29

 

Oluf

 

1536: Under borgerkrigen "Grevens Fejde" overgiver København overgiver sig til Christian den 3. krigen er forbi.
1814: Skolelovene påbyder at alle børn har undervisningspligt fra de er 7 år og til konfirmationen.

 

Hvis det fuldmåne på denne dag får vi en hård vinter.

 

30

 

Abdon

 

1862: Forfatterinden Adda Ravnkilde fødes i Sakskøbing.

 

 

31

 

Germanus

 

1563: Frederik den 2. erklærer krig mod Sverige.
1815: Frederik den 6. krones.