|
|
|
|
|
|
|
|
Alle har en slægt - og derfor kan alle lave slægtsforskning. Slægtsforskning er din hotline til historien!
|
|
|
|
Hvad
er slægtsforskning?
Slægtsforskning er en måde at opleve sin
egen historie på, men det er også en indgang til Danmarks-
og verdenshistorie. Rejsen ind i historien begynder med dig
selv.
Genealogi - eller slægtsforskning - handler
om at finde frem til sine aner og derefter at finde
oplysninger, der kan tegne et billede af deres liv og verden.
Eftersom alle har en slægt kan alle lave slægtsforskning.
Det første mål, og grundstammen i al
genealogi, er at opstille en anetavle, dvs. et særligt skema
med basisoplysninger om forfædre og formødre. Den person,
som placeres "i roden" af anetavlen kaldes
probanden. Det er dén, hvis afstamning skal undersøges og
bevises. Normalt vil probanden være dig selv og måske dine
evt. helsøskende, men det kan også være fx din mormor -
hvis det nu kun er hendes slægt, du vil undersøge.
Når anetavlen er ved at være på plads, i
hvert fald for et par generationer, vil mange begynde at
interessere sig for at komme lidt dybere ned i
slægtshistorien. For hvad var det egentlig for nogle
levevilkår dine aner havde? Hvad var det for et lokalsamfund
de var en del af? Hvordan blev deres verden påvirket af fx
krige, industrialisering m.m.? Og hvis du - som de fleste -
har ind- og udvandrere i slægten, vil du så ikke vide mere
om, hvorfor de rejste ud, hvilken verden de kom til eller
rejste fra?
|
|
|
OPGAVE
|
|
Start med at lave en "foreløbig
anetavle". Så får du overblik over hvad du véd,
og hvad du mangler.
|
|
|