Slægtsforskning - Sådan kommer du i gang! - fra Dansk Historisk Fællesråd
    

[sitemap]

< Slægtsforskning 

De første oplysninger som slægtsforskeren kan finde er selvfølgelig oplysninger om fødsel og dåb.

De første oplysninger som slægtsforskeren kan finde er selvfølgelig oplysninger om fødsel og dåb.

   

Fødsel

Anernes fødsel finder du i kirkebøgerne, men der er mange andre kilder, som kan hjælpe dig. Fx jordemoderens protokoller.

De grundlæggende oplysninger om en persons fødsel finder du i kirkebogen for det sogn, hvor vedkommende er født/døbt. For at finde oplysninger i en kirkebog skal du kende navnet på det sogn, hvor begivenheden du interesserer dig for, er sket.  Du får oplysning om:

  • barnets navn

  • forældrenes navne og bopæl

  • gudmoderens navn

  • faddernes navne

Især i ældre tid var det som regel sådan, at gudmor og faddere var nære slægtninge til dåbsbarnets forældre. Derfor er det vigtigt at skrive alt hvad du finder, ordret op

Hvis du vil vide mere om en formoders barselfærd, skal du bruge jordemoderprotokollerne fra den jordemoder, som tog imod barnet.

Her vil der fx stå hvilken tid på døgnet barnet blev født, om det kom med hovedet først, om fødslen forløb naturligt eller om man måtte tilkalde lægen med fødselstangen. Jordemoderprotokollerne findes i embedslægearkiverne på landsarkiverne, og tilgængelighedsgrænsen er 75 år.

I embedslægearkiverne finder du også vaccinationsprotokoller, hvor bl.a. børnenes fødested er indført. Det kan være en særlig hjælp i perioden mellem 1810 hvor vaccinationen indføres og frem til 1845, hvor folketællingerne begynder at liste de taltes fødested.

 

HUSK

Hvis dine aner var medlemmer af et andet anerkendt trossamfund end folkekirken, vil den pågældende menighed ministerialbøger også være afleveret til landsarkiverne. Det gælder fx. jøder, romersk-katolske, reformerte, etc.

 

MERE OM FØDSEL & DÅB?
Læs om kulturhistorien bag fødsel og dåb på historie-online