Frivillig på lokalarkiv
På de lokalhistoriske
arkiver mødes historisk interesserede, og arbejder med
samle og bevare skriftlig kulturarv i lokalsamfundet.
Rundt om i Danmark findes
der ca. 400 lokalhistoriske arkiver. Mange af arkiverne
har en eller flere arbejdsgrupper af frivillige, som
deltager i arbejdet. Som regel foregår arbejdet ved, at
gruppen af frivillige mødes og arbejder i hyggeligt
samvær. Møderne er typisk 1-2 gange om måneden, men
det varierer fra sted til sted.
Registrering af gamle
dokumenter
Som frivillig på et
lokalhistorisk arkiv får man mulighed for at arbejde
med mange forskellige opgaver. Det kan fx være
registrering af arkivalier, enten i database eller på
papir, sådan at interesserede kan finde frem til dem.
De arkivalier som lokalarkiver indsamler kommer fra
private. Offentlige arkivalier (fx skabt af kommunen
eller af offentlige myndigheder) må ikke afleveres til
lokalarkiver. Lokalarkivernes samlinger kommer derfor
fra enkeltpersoner, fx fotos og erindringer, fra
foreninger, virksomheder og lignende. Det er altså her,
man finder historisk dokumentation fra den lokale
idrætsforening eller købmand.
Indsamling af fotos,
interviews, m.m.
Der er ingen pligt til at
aflevere de arkivalier, billeder m.m. som lokalarkiverne
får ind. Derfor består meget arbejde også i at
indsamle beretninger, fotos, m.m. som i fremtiden skal
opbevares på arkivet og dokumentere lokalsamfundets historie. Dette er også
opgaver, som mange frivillige arbejder med, fx ved at
udføre fotodokumentation eller optage interviews.
Byvandringer, web,
hæfter...
Arkiverne har i reglen
også en betydelig udadrettet virksomhed, hvor formålet
er at formidle historie – i særdeleshed
lokalsamfundets historie - til forskellige målgrupper.
Også her arbejder mange frivillige med at lave
udstillinger, websider, arrangere byvandringer,
tilrettelægge små hæfter eller blade og lignende.
|
KORT & KLART: |
|
Hvordan starter man? |
Overvej, hvad du gerne ville
arbejde med, og hvad du måske har særlige
forudsætninger for. (fx tekstbehandling,
fotografering, registrering, etc.?)
Undersøg, om der findes et lokal/stadsarkiv i dit
område og besøg evt. deres webside. Kontakt
derefter arkivet og spørg, om der eksisterer
arbejdsgrupper for frivillige. |
|
Forkundskaber? |
Nej – men nogle opgaver, fx
registrering på EDB, kan kræve oplæring eller
et lille kursus. ( Det er naturligvis dejligt,
hvis man på forhånd har kendskab til
lokalområdet, men det er absolut ingen
betingelse. ) |
|
Hvad laver man? |
Opgaverne er forskellige fra sted
til sted, men omfatter tit registrering af
arkivalier og billeder, optagelse og udskrift af
interviews, opbygning af udklipssamlinger fra
lokalaviser, udarbejdelse af udstillinger, m.m. |
|
Hvordan finder man et arkiv? |
Via www.lokalarkiver.dk
kan du
undersøge, om der er et eller flere lokalarkiver
i nærheden af dig, og evt. kontakte dem via
adresselisten. |
|
|